Socialrådmand: Vækst og byudvikling må ikke ske på bekostning af hjemløse

Af Kristian Würtz (S)
Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune

Vi har fortsat store problemer med hjemløshed i landets store byer. Det stod klart ved den seneste hjemløsetælling fra VIVE. Samtidig nyder netop de store byer godt af en rivende udvikling. Folk flytter til, der er fuld fart på byggeriet, og virksomheder trives. Det er positivt. Især for vores virksomheder og for de velhavende, velfungerende og veluddannede borgere, der trods alt er langt flest af. Men det udfordrer byens udsatte og hjemløse, som risikerer at blive presset ud af byen i takt med udviklingen.

Det er ikke rimeligt, hvis vækst og byudvikling bliver på de hjemløses bekostning. Derfor har vi to vigtige opgaver i fremtidens byudvikling. Dels skal vi sikre, at der fortsat er plads til, at udsatte borgere kan have deres daglige gang i vores bykerner. Og dels skal vi skabe mulighed for, at udsatte kan finde en bolig i byen, som de har råd til at betale.

Sker det ikke, skaber vi dårligere betingelser for, at vores hjemløse og udsatte kommer på fode igen, bliver en del af fællesskabet og får mulighed for at flytte sig socialt.

Brug for landspolitisk støtte
Som kommune har vi selv gode muligheder for at sikre, at der også i fremtiden er plads til udsatte i vores byrum.

Sydhavnen i Aarhus er et eksempel på en bydel i rivende udvikling. Her opføres storstilede byggeprojekter, og virksomheder viser stor interesse for at rykke ind i området, som allerede huser Værestedet Jægergårdsgade og det udendørs opholdssted for hjemløse, Nåleparken.

Men hvis vi skal bygge flere boliger tilpasset de udsattes behov og økonomi, har vi brug for, at Folketinget ser på kommunernes udgifter til boligforeningernes nybyggeri.

Kristian Würtz
Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune

For at sikre, at de etablerede tilbud for de hjemløse og udsatte i byen kan fastholdes i området, har Aarhus Kommune afsat midler til at opkøbe en grund i Sydhavnen.

Lige så vigtigt er det, at vi tænker social bæredygtighed ind i boligbyggeriet i vores byer. Det gør vi ved at skabe miljøer, der fremmer social inklusion, og ved at bygge boliger, der er til at betale for borgere med en begrænset betalingsevne.

Første del af opgaven kan vi selv bidrage til ved at skabe innovative boligløsninger. Men vi har brug for landspolitisk støtte til at sikre en stadig forsyning af almene boliger i vores storbyer, som er til at betale.

Vi ved, at housing first-tilgangen, hvor borgere kommer i fast bolig med mulighed for støtte, er den bedste vej til at afhjælpe hjemløshed. Men hvis vi skal bygge flere boliger tilpasset de udsattes behov og økonomi, har vi brug for, at Folketinget ser på kommunernes udgifter til boligforeningernes nybyggeri. Vi har brug for en lavere grundkapitalsats, som gør det gunstigt for kommunerne at bygge små, almene boliger.

Kommunerne har brug for fleksibilitet
Københavns socialborgsmester Mia Nyegaard kom for nylig med et forslag om at skabe flere midlertidige boliger til hjemløse borgere. Det er sympatisk, men også et udtryk for en lappeløsning uden fremtidsperspektiver. Både fordi det er ressourcekrævende, og fordi det udskyder problemerne med at skabe social inklusion i vores storbyer, som oplever en stor befolkningstilvækst.

Folketingspolitikerne kan også med fordel kigge nærmere på de erfaringer, vi har fra vores frikommunenetværk på boligområdet. Indtil 2020 har Aarhus som frikommune mulighed for at tildele en udsat borger en udslusningsbolig, selvom borgeren ikke har haft ophold på et forsorgshjem eller et botilbud. Det er en mulighed, der er med til at sikre en tidlig indsats over for vores udsatte borgere, og som jeg gerne ser videreført som permanent lovgivning.