Stark: Sådan bliver bæredygtig byggeri mere attraktivt

Af Britta K. Stenholt
Administrerende direktør, Stark

Der renoveres og bygges massivt i disse år – det er byggerier, som kommer til at sætte deres præg på samfundet mange år frem. Det giver os en unik mulighed for at påvirke samfundsudviklingen i en mere bæredygtig retning.

Alligevel kunne Dansk Byggeri i sidste måned offentliggøre en større undersøgelse af medlemmernes holdninger til bæredygtighed, og konklusionen var ikke til at tage fejl af:

Seks ud af ti medlemmer satser på bæredygtigt byggeri, men kun fire procent af de igangværende byggeprojekter i Danmark kan karakteriseres som bæredygtige.

Da vi i Stark i efteråret 2017 lavede en tilsvarende spørgeundersøgelse blandt vores kunder, kunne vi pege på samme tendens: Håndværkerne er overvejende positivt stemt over for at bygge bæredygtigt, men efterspørgslen mangler.

Hvis vi for alvor ønsker at sætte skub i den bæredygtige udvikling af bygningsmassen, skal det være mere attraktivt for bygherre at vælge bæredygtige løsninger.

Det er tankevækkende, at det er de færreste forbrugere, der er klar over, at man kan få indeklimamærket maling eller svanemærkede byggematerialer.

Britta K. Stenholt
Adm. direktør, Stark

Det er i dag primært de helt store bygherrer, som for eksempel PensionDanmark og ATP, der bygger bæredygtigt – så hvordan kan vi få mindre virksomheder og boligejere til også at efterspørge det, når de skal renovere eller bygge nyt?

Set fra vores perspektiv i Stark er der især tre indsatsområder, som vil gøre det mere attraktivt at bygge bæredygtigt:

1. Lovgivningen skal understøtte den udvikling, vi som samfund ønsker at skabe
2. Vi skal begynde at tænke totalomkostninger frem for anlægsomkostninger
3. Og sidst, men ikke mindst, har vi et kæmpe oplysningsprojekt foran os.

Lovgivningen skal understøtte udviklingen
Hvis vi starter med at se på lovgivningen, er der i dag mangel på incitamenter til at vælge bæredygtige løsninger. Både når vi kigger på bygningsreglementet, og når vi kigger på den understøttende incitamentsstruktur som for eksempel boligjobordningen. Fokus har indtil nu meget ensidigt været lagt på bygningernes energiforbrug i et driftsperspektiv.

Herved er vi blevet virkelig dygtige til at reducere energiforbruget i vores bygningsmasse. Faktisk er vi blevet så gode, at der ifølge Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), 2017, i dag går mindst lige så meget eller mere energi til produktion og vedligeholdelse af materialerne i en bygning, end til drift i hele dens levetid – uanset bygningstype.

I flere år har man diskuteret etableringen af en frivillig bæredygtighedsklasse, der sætter fokus på bæredygtighed i et bredere perspektiv, end bare energiforbruget. Det ser nu ud til at blive en realitet.

Den frivillige bæredygtighedsklasse vil blandt andet fokusere på byggeriets totaløkonomi, klimatilpasning og miljøpåvirkning i hele livscyklussen – fra opførsel og materialeproduktion til drift og nedrivning. Jeg er spændt på at se effekten af dette initiativ.

Et opgør med anlægsomkostninger
Tæt beslægtet med den frivillige bæredygtighedsklasse finder vi omkostningsbegrebet.

Vi tænker i anlægningsomkostninger frem for helhedsomkostninger, når vi bygger, og det spænder ben for vores evne til at træffe de bedste valg set fra et totaløkonomisk perspektiv. Når toneangivende private bygherrer som pensionsselskaberne vælger at investere i bæredygtigt byggeri, er det, fordi det er en god investering. Over tid.

Et større fokus på, at bæredygtigt byggeri både giver store investeringsafkast og lavere driftsomkostninger, vil uden tvivl gøre en forskel.

Hos boligejeren, der bygger eller renoverer et hus til sig selv, vil totaløkonomien også være af væsentlig betydning, hvis vi kan blive bedre til at vise, hvordan bæredygtige løsninger kan sænke boligens drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

Forbrugere mangler viden
Den tredje og sidste faktor, jeg vil fremhæve, er den private forbrugers manglende viden eller bevidsthed om, at de har et bredt udvalg af bæredygtige og miljømærkede materialer at vælge imellem, når de bygger og renoverer.

De fleste boligejere er efterhånden klar over, at man ved at vælge certificeret bæredygtige byggematerialer er med til at sikre, at eksempelvis træet er skovet på en ansvarlig måde under hensyntagen til skovens biodiversitet og til arbejdstagerne.

Det er tankevækkende, at det til sammenligning er de færreste forbrugere, der er klar over, at man kan få indeklimamærket maling eller svanemærkede byggematerialer – især taget i betragtning, at vi er det land i verden, hvor økologi er mest udbredt.

Her har vi i Stark sammen med vores kolleger i branchen, leverandører, mærkningsordninger, uddannelsesinstitutioner og politikere en kæmpe oplysningsopgave at løfte – for i de fleste tilfælde er det muligt at finde et mere miljørigtigt eller bæredygtigt alternativ, når der skal vælges materialer.

Det er nok tydeligt for enhver, at der er ikke nogen aktører, der kan drive den bæredygtige udvikling alene. Jeg mener, det absolut er muligt at gøre det mere attraktivt at vælge bæredygtige løsninger, og det er en opgave, vi som samfund må løfte i fællesskab.