Bliv abonnent
Annonce
Om  
Thomas Hofman-Bang

Topchef forlader KPMG

22. juni 2018 kl. 08.02

Efter at have stået i spidsen for KPMG siden 2014 har Thomas Hofman-Bang valgt ikke at fortsætte i stillingen som direktør og senior partner.

Det oplyser KPMG i en pressemeddelelse.

Thomas Hofman-Bang, der tidligere har været chef for NKT, blev headhuntet til opgaven med at lede KPMG og blev ansat med det formål at skulle gøre revisionshuset til en større spiller i den danske revisionsbranche.

Og den opgave er nu fuldført, siger bestyrelsesformand Anette Harritz i pressemeddelelsen:

"Thomas Hofman-Bang har ydet en fantastisk indsats for at genrejse KPMG. Nu er vi i en veletableret position, hvor vi bygger videre på et stærkt fundament blandt Big Four med fokus på fortsat profitabel vækst. Da Thomas Hofman-Bangs opgave er afsluttet, leder vi efter en ny senior partner, der kan sikre denne vækst med fokus på kunderne og deres behov."

"Jeg påtog mig i 2014 opgaven at bygge et stærkt KPMG, hvilket i høj grad er lykkedes. Det er derfor naturligt at give stafetten videre," siger Thomas Hofman-Bang selv om valget.

Der er endnu ikke fundet en afløser for Thomas Hofman-Bang, og han vil derfor blive på posten, indtil der er sat navn på en ny direktør, hvilket KPMG forventer vil blive i 2019.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026