Udsatte: Regeringen glemmer historien

Af Jann Sjursen
Formand, Rådet for Socialt Udsatte

I mit første indlæg i denne debatrække om hjemløshed på Altinget opfordrede jeg til, at man fremover laver sociale indikatorer i forbindelse med vedtagelsen af nye love, sådan at de sociale konsekvenser er tydelige og klare for alle borgere i landet.

Aktuelt er det selvfølgelig gennemførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen, der har givet anledning til dén tanke: Diskrepansen mellem regeringens sirlige udregning af, at arbejdsudbuddet vil stige med 700 personer som følge af reformen, og regeringens samtidige fornægtelse af, at antallet af hjemløse vil stige som følge af reformen, er nærmest komisk – hvis den ikke var udtryk for en tragisk udvikling.

Det er blevet sagt flere gange, men der er grund til at gentage det: Indførelsen af regeringens kontanthjælpsloft vil med al overvejende sandsynlighed bidrage til et stadigt voksende antal hjemløse i Danmark.

En frustrerende situation
Det særligt frustrerende ved den nuværende situation er, at vi faktisk udmærket ved, hvad der sker med ”rekrutteringsgrundlaget” for hjemløse, når man gennemfører en så kraftig reduktion af de laveste ydelser, som man gør med kontanthjælpsreformen.

Det er blevet sagt flere gange, men der er grund til at gentage det: Indførelsen af regeringens kontanthjælpsloft vil med al overvejende sandsynlighed bidrage til et stadigt voksende antal hjemløse i Danmark.

Jann Sjursen
Formand, Rådet for Socialt Udsatte

Man har nemlig prøvet det hele før i en ikke så fjern fortid: I 00’erne steg antallet af udsættelser heftigt, da den daværende regering indførte starthjælp, loft over kontanthjælpen i en lidt ’mildere’ version, der først trådte i kraft efter 6 mdr. og med loft på nedsættelsen i ydelsen, og timereglen, der kun omfattede ægtepar. Samlet rammer de nye strammere regler formentlig flere end de afskaffede fattigdomsydelser*.

Antallet af udsættelser er nu faldet markant, siden det toppede med 4.405 udsættelser i 2011. Helt friske tal fra Domstolsstyrelsen viser, at tallet for udsættelser i 2015 var 2.551 – altså tæt på en halvering på bare 4 år. Tallet for 2015 er den foreløbige kulmination på et konstant fald i antal udsættelser siden 2011, hvor tallet altså kulminerede efter en årrække med vækst.

Hvordan er denne succeshistorie blevet frembragt? Jo, først og fremmest er det værd at bemærke, at udviklingen vendte med udgangen af 2011. Pudsigt nok også det tidspunkt, hvor den forrige regering ophævede VK-regeringens ”gamle” kontanthjælpsloft (pr. 1. januar 2012). 1. januar 2013 indførte man en ny § 81a i Lov om Aktiv Beskæftigelsespolitik (LAB), der gav kommunerne lov til at yde økonomisk støtte til udsættelsestruede lejere, der var i huslejerestance, ”hvis det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af boligen.” Det må man sige, at det kunne – forebygge altså.

Endeligt kan man nævne, at man 1. januar 2015 med finansloven for 2015 indførte, at borgere på uddannelseshjælp samt unge under 25 også fik mulighed for at gøre brug af § 34 i LAB, sådan at de kunne søge særlig støtte til høje boligudgifter. Og i tillæg til disse tiltag tilbyder flere og flere frivillige organisationer gældsrådgivning – det har givet også haft en positiv effekt på antallet af udsættelser.

Politikken virker imod problemerne
Det er paradoksalt, at det politiske system for øjeblikket kan fremvise en god fortælling, som er bygget op omkring gode lovmæssige tiltag med forskellige politiske faddere – uden at det på nogen måde får regeringen til at tænke over, om et nyt loft er en god idé. Regeringen taler jo meget, om at man vil være eksponent for en socialpolitik, der virker. Baseret på viden. Altså en evidensbaseret socialpolitik.

For mig at se er ovenstående et ret så klart eksempel på en flerstrenget socialpolitik, der virker imod et klart defineret socialpolitisk problem – antallet af udsættelser. Det er rigtig gode nyheder, at antallet falder. Men vi står stadig med et stigende antal hjemløse – lad os dog lave et tilsvarende bredt politisk fadderskab, der kan bringe antallet af hjemløse lige så drastisk ned som antallet af udsættelsessager!

*Teksten er præciseret