Debat

Udsatte: Gør sociale indikatorer til god lovskik

DEBAT: Politikerne på Christiansborg bør i højere grad gøre brug af konsekvensberegninger, når der skal vedtages lovforslag, som vil påvirke de udsatte. Det mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Politikerne på Christiansborg bør i højere grad gøre brug af konsekvensberegninger, når der skal vedtages lovforslag, som vil påvirke de udsatte. Det mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.
Politikerne på Christiansborg bør i højere grad gøre brug af konsekvensberegninger, når der skal vedtages lovforslag, som vil påvirke de udsatte. Det mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Og lad det være sagt med det samme: Et argument om at, ”det kan man ikke - sociale konsekvenser er alt for komplekse at beregne” holder ikke.

Jann Sjursen
Formand, Rådet for Socialt Udsatte

Af Jann Sjursen
Formand, Rådet for Socialt Udsatte

Hjemløsetællingerne er i sin nuværende form blevet gennemført siden 2009 af SFI i Danmark. Godt nok var der en tælling i 2007, men dér anvendtes en lidt anden definition. Hvorfor er det interessant, tænker du måske? Jo, det er interessant, fordi det betyder, at vi rent faktisk kun har sammenlignelige tal for hjemløshed i Danmark efter den globale finanskrise, og ikke mindst dens gennemslag på de offentlige budgetter. Siden finanskrisens gennemslag på de offentlige budgetter er der nemlig ikke for alvor satset politisk på at bedre forholdene for socialt udsatte i Danmark.

Interessant i en europæisk kontekst
European Social Network – et europæisk vidensnetværk, der beskæftiger sig med sociale forhold og af danske medlemmer tæller både Aarhus og Københavns kommuner, Socialstyrelsen og KORA, har i forbindelse med de europæiske medlemslandes finansielle programmer fremhævet særligt to kritiske aspekter bredt set: Dels at de økonomiske overvejelser totalt har domineret programmerne på bekostning af hensyn til sociale forhold. Dels at de finansielle programmer har været blottet for ”social impact assessments” – altså en vurdering af sociale konsekvenser ved en given lovændring.

I en europæisk kontekst er dette særligt interessant pga. de fem 2020-mål, som blev besluttet af Det Europæiske Råd i 2010. Det femte mål siger, at der i 2020 skal være mindst 20 millioner færre fattige mennesker – eller mennesker i risiko for at blive fattige eller socialt udstødte. På nuværende tidspunkt, her lidt over halvvejs, står man med 7 mio. flere mennesker, der er fattige eller i risiko for at blive det end i 2010.

Det er ellers ikke fordi, at vi i det danske lovgivningsapparat er ubekendt med at lave konsekvensberegninger. Når en lovtekst præsenteres i Folketinget indeholder den gerne en vurdering af økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, miljømæssige konsekvenser, ligestillingsmæssige konsekvenser – for nu bare at nævne nogle få. Og lad det være sagt med det samme: Et argument om at, ”det kan man ikke - sociale konsekvenser er alt for komplekse at beregne” holder ikke. Det er ikke sværere end at beregne konsekvenser af store økonomiske reformer – og det ved vi jo, bliver gjort hyppigt i Finansministeriet.

En faretruende situation
Vi ser netop nu en beslutningsproces op til vedtagelsen af kontanthjælpsloftet, der i udgangspunktet (lovmaterialet) er præget af fravær af sociale konsekvensberegninger. Vi ved ikke, hvilke afsavn de berørte kommer til at lide, vi ved ikke hvor mange fattige børn, der skabes som følge af reformen og vi ved heller ikke, hvor mange der bliver hjemløse som følge af reformen. Situationen er ellers oplagt til fare for at skabe en eksplosiv vækst i antallet af hjemløse: På den ene side et boligmarked støvsuget for billige boliger på den anden side en gruppe af mennesker med ringe betalingsevne, der nu bliver gjort endnu ringere. Næsten 10.000 mennesker mister faktisk over 2.000 kr. om måneden!

Vi har i Rådet for Socialt Udsatte netop oversendt vore anbefalinger om flere billige boliger til Folketinget og regeringen. Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er urealistiske luftige løsninger. Det er forslag til løsninger, som med lethed kan gennemføres indenfor en meget overskuelig periode. Men det kræver først og fremmest en politisk erkendelse af, at vi lige nu står i en faretruende situation, hvor vi risikerer, at det historisk høje antal hjemløse vil stige yderligere.

Konsekvensberegninger af sociale forhold som en fast størrelse i dansk lovgivning kan ikke i sig selv hindre, at fx hjemløsetallet stiger i de kommende år. Men det kan tjene det formål at oplyse offentligheden om de reelle samfundsmæssige konsekvenser af et lovforslag. Og frem for alt kunne sådanne beregninger være med til at sikre, at der ville blive truffet passende foranstaltninger for at modvirke en stigning i hjemløsetallet – i dette tilfælde, at regeringen indser det akutte behov for initiativer, der sikre loftsramte kontanthjælpsmodtagere billigere boliger – når man nu insisterer på at indføre loftet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jann Sjursen

Fhv. energiminister, MF og partiformand (KrF/KD), fhv. generalsekretær, Caritas Danmark 2007-2019 og landsleder i Tuba
lærer (Haslev Seminarium. 1988)

0:000:00