V-borgmester: Ghettopakken er en sejr for de mennesker, vi har svigtet i årevis

REPLIK: Alternatives laissez faire-tilgang til ghettoerne har svigtet beboere og især børn. Derfor er det godt, at tilgangen ikke længere har flertal. Ghettopakken er nemlig en sejr for frihed og fællesskab, skriver Cecilia Lonning-Skovgaard.

Af Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, København

Alternativets Franciska Rosenkilde mener her i Altinget, at ghettopakken er et udtryk for "statsracisme".

Det er interessant, for kultur- og fritidsborgmesterens indlæg er et klokkeklart billede på, hvorfor vi i allerhøjeste grad har behov for en ghettopakke.

Når borgmesteren mener, at staten skal holde sig langt væk fra de udsatte boligområder, så er det lige præcis den berøringsangst, der i årtier kun har fået problemerne til at vokse sig større og større.

Og når Franciska Rosenkilde danser uden om sagens kerne: arbejdsløshed, mangel på uddannelse, sprogvanskeligheder og kriminalitet, så er det den samme forestilling, vi har spildt tid på igen og igen.

Vi har i årtier svigtet beboerne, især børnene, i de udsatte boligområder med bløde såkaldte helhedsindsatser.

Derfor er ghettopakken ligeså kærkommen som Københavns skift i integrationsindsatserne væk fra cykelkurser og mangfoldighedsfestivaler og hen imod fokus på beskæftigelse: Vi har brug for én gang for alle at hjælpe endnu flere til at blive en aktiv del af samfundet.

Den sociale bundlinje
Nu ved jeg, at Alternativet ikke bryder sig om tal og statistik.

Så jeg vil undlade at spørge kultur- og fritidsborgmesteren, om hun mener, det er tilfredsstillende, at 75 procent af beboerne i et område som Mjølnerparken har grundskolen som højeste uddannelse, 38 procent står uden for arbejdsmarkedet, 2 procent er dømte kriminelle, og 80 procent har ikke-vestlig baggrund.

Lad os i stedet tage fat i det, Alternativet vil kalde den sociale bundlinje – i dette tilfælde en familie:

Her er jeg overbevist om, at faren har bedre af at blive hjulpet i gang end at sidde foran fjernsynet. Moren bedre indfrier sit menneskelige potentiale på arbejdsmarkedet end inden for hjemmets fire vægge. Og at datter såvel som søn har bedre af at få fritidsjob og en uddannelse end at blive kriminel eller forlade skolesystemet tidligt for at passe mindre søskende.

Ghettopakken er en historisk stor satsning på at skabe en positiv forandring i de udsatte boligområder i Danmark. Det er ikke let. Men det er nødvendigt.

Laissez faire-tilgang har ikke længere flertal
Vi skal få flere i arbejde, flere til at tage en uddannelse, give de unge et fritidsjob og sørge for, at de små børn i skolerne ikke går glip af de kompetencer, der skal hjælpe dem i livet.

Vi skal ikke ae mennesker på kanten af samfundet på kinden. Vi skal hjælpe dem længere ind.

Vi skal bruge vores kræfter på at stå sammen om at skabe den forandring, som menneskerne i de udsatte boligområder har brug for, i stedet for at kalde det brede flertal af Folketingets partier, der står bag ghettopakken, for racister.

For ghettopakken er ligeså meget en straf for de udsatte beboere, som afvænning er det for alkoholikeren.

Derfor er jeg glad for, at den laissez faire-tilgang, som Franciska Rosenkilde står for, ikke længere har et flertal herhjemme.

Det er en sejr for den frihed og det fællesskab, som vi i generationer har svigtet.

Forrige artikel Forening: Byggeriets grønne omstilling kræver større kønsmæssig diversitet Forening: Byggeriets grønne omstilling kræver større kønsmæssig diversitet Næste artikel Arkitekt: Selvfølgelig skal vi bruge teknologi til at gøre vores byer bedre Arkitekt: Selvfølgelig skal vi bruge teknologi til at gøre vores byer bedre