Virksomhed: Forstår vi overhovedet byggeriets rolle i den grønne omstilling?

Af Fredrik Johansson
Administrerende direktør, Xella Scandinavia
Fredag 6. december 2019 vil gå over i historiebøgerne som den dato, hvor et meget bredt flertal i Folketinget indgik aftale om Danmarks første klimalov, herunder et bindende mål om 70-procents CO2-reduktion inden 2030. Det er en vigtig milepæl og en afgørende forudsætning for det videre arbejde, ikke mindst sammen med erhvervslivet, om at få sat skub på den grønne udvikling.
I den forbindelse ser jeg ingen vej uden om væsentligt skrappere grønne krav til byggeriet. Branchen står i dag for 40 procent af vores samlede CO2-udledning, omtrent 40 procent af vores samlede ressourceforbrug og mere end en tredjedel af vores samlede affaldsmængde.
Det er voldsomme tal og alt sammen velkendt viden i byggeriet, men hvordan ser billedet ud uden for branchen? Her kan jeg godt blive i tvivl, om politikerne forstår, hvor stor en rolle byggeriet faktisk spiller for, at vi kan nå i mål med den grønne omstilling.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Det er i hvert fald påfaldende, så lidt byggeriet fylder i klimadebatten sammenlignet med landbruget og transporten, der er de to øvrige ikke-kvotebelagte sektorer.
Udviklingen er for træg
Hvordan går det egentlig med den grønne omstilling i byggeriet lige nu? Set fra min stol hos Xella, en af verdens førende producenter af certificeret bæredygtige byggesystemer, går det alt for langsomt.
Hvordan går det egentlig med den grønne omstilling i byggeriet lige nu? Set fra min stol hos Xella, en af verdens førende producenter af certificeret bæredygtige byggesystemer, går det alt for langsomt.
Fredrik Johansson
Adm. direktør, Xella Scandinavia
En undersøgelse fra Dansk Byggeri sidste år viste, at kun 4 procent af medlemsvirksomhederne var i gang med bæredygtige projekter. Og kigger vi på bygherresiden, hvor kommunerne jo udgør en stor procentdel, er det kun 30 af landets 98 kommuner, der i dag er medlem af Green Building Council Denmark, som blandt andet administrerer DGNB herhjemme. Det er den ordning, der er udset til at blive den officielle standard for bæredygtigt byggeri i Danmark i de kommende år.
Maler jeg fanden på væggen? Det vil nogle måske mene, for byggeriet er jo allerede af egen drift godt i gang. Senest har betonbranchen i Danmark lanceret en plan om at halvere sit CO2-udslip inden for de næste ti år. Og det er ikke mange måneder siden, at det EU-støttede projekt Build-In-Wood blev søsat med 75 millioner kroner i ryggen og et mål om at øge anvendelsen af bærende trækonstruktioner i etagebyggeri.
Det er gode initiativer med potentielt store perspektiver for fremtidens byggeri, men ikke noget, der rykker nu og her. Løsningerne skal først udvikles, og der skal for eksempel opfindes helt nye typer af cement for at nå målet om en halvering af betonens CO2-udslip. Hvad skal der ske indtil da? Og hvad med resten af byggeriet?
Det handler om rammer, ikke materialer
Her kan jeg ikke lade være med at nævne, at der i dag findes masser af bæredygtige løsninger og grønne byggematerialer at vælge imellem.
Modsat hvad nogle måske tror, så er det allerede muligt at opføre en lang række projekttyper med meget lavt, intet eller endda negativt CO2-aftryk. Det afhænger helt af bygherres ambitionsniveau. For eksempel bidrager Xella til over 300.000 byggeprojekter om året verden over med byggesystemer, der blandt andet er cradle to cradle-certificerede.
Det er altså ikke løsninger, vi mangler, men derimod incitamenter til at få løsningerne i spil i den helt store skala. Politikerne må på banen og sammen med branchen formulere nogle klare og ambitiøse, grønne mål.
Her handler det ikke om, at Christiansborg skal gå ind og håndplukke bestemte materialer som vindere i fremtidens klimavenlige byggeri. Derimod handler det om at skabe nogle fornuftige rammer for at bygge grønt, som gør, at klimavenligt byggeri ikke længere er noget, der kun er forbeholdt de få frontløbere.
Vi har løsningerne, branchen er klar til at gå i gang, så lad os blive enige om nogle fornuftige mål, nu hvor vi endelig har den historiske klimalov på plads. Det er på høje tid.
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- Helle Ib: Øget boligskat kan få S og venstrefløjen til at sluge Løkkes krav om skattelettelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Forskere: Internationale erfaringer viser, hvordan vi får livet tilbage i bymidten
- Ejendomdanmark: Vi mangler boliger i de største byer, men gør det for svært at bygge flere
- BL: Ældres boligforhold er afgørende for fremtidens velfærd
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne














