Bliv abonnent
Annonce

Løkke: Høegh er ikke inhabil

23. marts 2010 kl. 11.34

Fødevareminister Henrik Høegh (V) er ikke inhabil. Det fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et svar til fødevareordfører Bjarne Laustsen (S).

Bjarne Laustsen har stillet spørgsmål til statsministeren vedrørende udnævnelsen af den nye fødevareminister. Med fem forskellige formuleringer spørger han, om statsministeren inden udnævnelsen har sikret sig, at Henrik Høegh ikke vil opleve habilitetsproblemer i forbindelse med bestridelsen af sit nye embede. Fødevareministeren driver selv et landbrug, og han modtager ifølge Bjarne Laustsens vurdering årligt mindst en halv million kroner i landbrugsstøtte.

Statsministeren svarede samtidigt på alle spørgsmål.

"Det siger sig selv, at jeg ikke udnævner en minister, som ud fra habilitetsmæssige forhold ikke vil kunne bestride det pågældende erhverv. Det forhold, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri selv er landmand, indebærer ikke, at han generelt skulle være inhabil," skriver statsministeren i sit svar.

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026