René Christensen
Pia AdelsteenRené Christensen stopper som udvalgsformand
Grundet tidspres forlader René Christensen (DF) nu posten som formand for Folketings Miljø- og Fødevareudvalg. Samtidig stopper han også som landbrugsordfører.
Det skriver Landbrugsavisen.
René Christensen er også Dansk Folkepartis finansordfører, og det er netop arbejdspresset fra denne post, der har ført til, at han nu stopper som udvalgsformand.
"Jeg er nødt til at prioritere min tid, men det er med blødende hjerte, jeg gør det, for jeg har været fantastisk glad for at være formand og glad for området i det hele taget," siger René Christensen til Landbrugsavisen.
Det bliver Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsteen, der overtager formandsposten for miljø- og fødevareudvalget. Samtidig bliver Lise Bech (DF), nuværende fødevareordfører, partiets nye landbrugsordfører efter René Christensen.
René Christensen forlader formandsposten 20. april, men fortsætter som menigt medlem i udvalget.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen


































