Sophie Hæstorp Andersen
Bent HansenS-profil vil være ny formand for regionerne
42-årige Sophie Hæstorp vil gå efter at overtage posten som formand for Danske Regioner til kommunal- og regionsvalget 21. november 2017. Formandsposten bliver ledig, da nuværende formand for Danske Regioner, Bent Hansen, ikke genopstiller til posten.
Det skriver Dagens Medicin.
Sophie Hæstorp ønsker at kunne bidrage til regionernes udvikling:
"Regionerne har været under rigtig stor beskydning. Men det er også lykkedes at skabe nogle flotte resultater med meget sundhed for pengene. Nu står vi ved et sted, hvor vi skal gå fra et sundhedsvæsen, der har været enormt fokuseret på produktivitet, til et sundhedsvæsen, der er meget mere værdibaseret. Vi skal derhen, hvor det giver værdi for det enkelte menneske. Det har jeg længe ønsket, og jeg mener også, jeg har noget at kunne bidrage med," siger Sophie Hæstorp til Dagens Medicin.
42-årige Sophie Hæstorp er forhenværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, hvor hun i to omgange i en periode over 10 år har repræsenteret partiets vælgere på Christiansborg. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 2006.
Sophie Hæstorp vil, hvis hun bliver formand for Danske Regioner, søge en åben dialog:
"Jeg vil være en formand, der skaber åbenhed, transparens og kommer i dialog med vores store medarbejderorganisationer. Det, der er forskel på at være formand for en region, og det at stå i spidsen for Danske Regioner, er, at man har indflydelse på de mange forhandlinger, der foregår," siger Sophie Hæstorp til Dagens Medicin.
Førend Sophie Hæstorp, om muligt, bliver ny formand for Danske Regioner, er der flere foranstaltninger, som spiller ind. Det kræver, at hun selv bliver valgt i sin egen region, at rød blok opnår et godt valg, og at hun har opbakning internt i Socialdemokratiet til at indtage formandsposten for Danske Regioner.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- Støjberg og Vanopslagh nedtoner stridigheder med V: "Vi har ét ultimativt krav, og det er en blå statsminister"
- Holstein gør status på 50 dages regeringsforhandlinger og ser "nul procent" chance for en blå regering






































