Bolette Christensen
Ulla TørnæsUlla Tørnæs udpeger formand for Oplysningspuljen
Administrerende direktør i Børnefonden, Bolette Christensen, er valgt som ny formand for Udenrigsministeriets Oplysningspulje. Hun er sammen med syv andre medlemmer udpeget af Udviklingsminister Ulla Tørnæs til at varetage arbejdet med Oplysningspuljens uddelinger.
Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
”Det glæder mig meget, at Bolette Christensen har påtaget sig formandskabet for Oplysningspuljen, og jeg ser frem til samarbejdet. Hun har en lang erfaring fra såvel den private sektor som fra civilsamfundsorganisationer og vil kunne bidrage med nytænkning af Oplysningspuljen,” siger udviklingsminister Ulla Tørnæs ifølge pressemeddelelsen.
Bolette Christensen har siden oktober 2011 stået i spidsen for Børnefonden. Hun har tidligere i karrieren fra 1994 til 2011 været ansat i Dansk Industri, hvor hun var direktør fra 2003 til 2011.
Bolette Christensen er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet i 1991 og har en Executive MBA.
Bevillingsudvalgets otte medlemmer er valgt for en treårig periode fra 2017 til 2020. Udvalget uddeler hvert år 17 millioner kroner, der går til at skabe øget kommunikation og oplysning om globale forhold samt bidrager til Danmarks udviklingssamarbejde rundt om i Verden.
Udvalget har en bred sammensætning og medlemmerne er valgt ud fra deres erfaring og viden om udviklingsarbejde og folkelige oplysningsarbejde.
Det nye udvalg får særligt til opgave at revidere puljens retningslinjer, således at partnerskaber med danske virksomheder og digitale platforme inddrages mere i Oplysningspuljens kommunikationen.
Bevillingsudvalget mødes mindst tre gange årligt i forbindelse med Oplysningspuljens ansøgningsrunder.
Foruden valget af Bolette Christensen som formand består Oplysningspuljens udvalg af følgende medlemmer:
Birgitte Veje Bredahl, læringskonsulent gymnasieområdet
Janda Campos, relationschef, SOS Børnebyerne
Line Wolf Nielsen, koordinator for kommunikation og presse, IMS
Pernille Munk Skydsgaard, CEO, producer og distributør, 41Shadows
Liselotte Uhrenholt, læringskonsulent grundskoleområdet
Kirstine Vinderskov, redaktør, børnebogsforlaget Carlsen
Filip Wallberg, journalistisk lektor, Syddansk Universitet
Omtalte personer

Bolette Christensen
Bestyrelsesmedlem Maycon, Phobos Plastic Recycling, Denmark, Arcadia efuels Vordingborg, Lokaltog A/S, KEA og repræsentantskabet i Lollandsbanken, formand, Kunstmuseum Brandts, Odense

Ulla Tørnæs
Formand, Den Sociale Investeringsfond og Danida Fellowship Centre, bestyrelsesmedlem, Professionshøjskole UC-Syd og Syddansk Universitet, fhv. minister og MF (V)
Indsigt
Mia Palvig Fabricius40 år30. maj
Fhv. direktør, Morsing
Tove Søvndahl Gant67 år30. maj
Kommende repræsentationschef, Grønlands repræsentation i Bruxelles (1/9), afgående repræsentationschef, Reykjavik, Island
Peter Duetoft76 årI dag
Skribent og debattør, fhv. landsformand, MF, politisk ordfører og gruppeformand (Centrum-Demokraterne, CD), fhv. amtsrådsmedlem, København 1990-93 og byrådsmedlem (S), Hjørring
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Der findes ikke noget liberalt parti på Christiansborg
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke






























