Undersøgelseskommissionen om Skat er formelt blevet nedsat af justitsminister Søren Pape Poulsen. Landsdommer fra Vestre Landsret, ph.d. Michael Ellehauge er udpeget som formand for kommissionen.
Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Undersøgelseskommissionen består yderligere af følgende medlemmer:
Advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen fra advokatfirmaet Norrbom Vinding er udpeget som medlem af undersøgelseskommissionen.
Professor fra Aarhus Universitet, dr.jur. Søren Højgaard Mørup er udpeget som medlem af undersøgelseskommissionen.
Advokat Jens Lund Mosbek fra advokatfirmaet Kromann Reumert er udpeget som udspørger for kommissionen.
Derudover er det besluttet at udpege landsdommer Rikke Holler fra Vestre Landsret til undersøgelseskommissionens sekretariat. Rikke Holler vil som sekretariatsmedlem arbejde på fuld tid med undersøgelsen. Hun skal agere suppleant for formanden, sådan så kommissionen vil kunne fortsætte sit arbejde uden at skulle genafhøre allerede afhørte vidner, hvis formanden undervejs i undersøgelsen, der forventes at vare en årrække, skulle se sig nødsaget til at trække sig.
Det er også besluttet at udpege professor, dr.jur. Karsten Revsbech og advokat, ph.d. Sune Troels Poulsen fra advokatfirmaet Mazanti-Andersen Korsø Jensen, til undersøgelseskommissionens sekretariat. Udpegningen af Karsten Revsbech og Sune Troels Poulsen sker for at tilvejebringe at have suppleanter for undersøgelseskommissionens øvrige medlemmer.
Undersøgelseskommissionen har til opgave at:
"Undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til forvaltningen af inddrivelsesområdet og planlægningen, udviklingen, idriftsættelsen og nedlukningen af det digitale inddrivelsessystem EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem), sammenlægningen af den statslige og kommunale inddrivelsesmyndighed i SKAT og
beslutningsgrundlaget for, implementeringen af og opfølgningen på de generelle effektiviseringstiltag i SKAT," lyder det ifølge pressemeddelelsen fra Justitsministeriet.
Indsigt
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
Sirið Stenberg58 årI dag
Lagtingsmedlem (Tjóðveldi), Fhv. Landsstyrekvinde for udenrigs- og miljøanliggender, Færøernes Landsstyre
Frank Jensen65 årI dag
Selvstændig rådgiver, formand for Ukrainian Homes for All, fhv. justits- og forskningsminister og MF (S), fhv. S-næstformand, fhv. overborgmester, København
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
































