Efter godt 16 år som departementschef i skiftende ministerier har Thomas Egebo besluttet at skifte de vante ministerielle rammer ud med noget lidt andet. Han starter nemlig som direktør i det offentligt ejede selskab Energinet med tiltrædelse senest 1. maj 2018.
Det skriver Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i en pressemeddelelse.
Bestyrelsesformand i Energinet Lars Barfoed lagde i begyndelsen af jagten på en ny direktør vægt på, at det skulle være en erfaren leder med forståelse for selskabets aktiviteter.
Den profil passer Thomas Egebo rigtig godt. Han har nemlig været departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet siden 2011 og i det daværende Klima- og Energiministerium siden 2007. Før det var han departementschef i det daværende Trafikministerium fra 2001 til 2005, hvilket giver ham mere end 16 år som absolut topchef i det offentlige.
"Thomas Egebo er en enorm kapacitet på sit felt. Han har stået i spidsen som departementschef fra ministeriets tilblivelse i 2007 og har med sin skarpe faglighed og stærke lederkompetencer sat et markant og blivende aftryk på ministeriet. Jeg har været meget glad for vores samarbejde og er sikker på, at Energinet med Thomas Egebo har valgt den helt rigtige mand til posten", siger Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt i pressemeddelelsen.
Selv understreger Egebo, at han har set det som et privilegium at have været departementschef i så mange år, men at han også glæder sig til at stå i spidsen for det, han kalder en af de mest spændende virksomheder i Danmark:
"Jeg har haft nogle fantastisk gode år som departementschef i centraladministrationen, hvor jeg har fået lov at prøve kræfter med lidt af hvert. Jeg er især stolt over at have bidraget til at gøre Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til det professionelle og leveringsdygtige ministerium, det er i dag. Det har været et privilegium at være øverste chef for så kompetente og engagerede medarbejdere. Jeg glæder mig til nu at skulle stå i spidsen for en af de vigtigste og mest spændende virksomheder i Danmark", udtaler han ifølge pressemeddelelsen.
Egebo er uddannet økonom fra Københavns Universitet i 1988 og kom direkte ud i en stilling som junioradministrator i OECD.
Et generationsskifte
Han kommer til at erstatte Peder Østermark Andreasen, der offentliggjorde sin fratræden sidst i 2017 som led i et generationsskifte. Han har siddet på posten siden etableringen af Energinet i 2005, men ønskede ifølge Energinet altså at give stafetten videre til nye kræfter.
Om Peder Østermark Andreasens farvel kunne bestyrelsesformand Lars Barfoed kun takke for et godt samarbejde:
"Peder Ø. Andreasen er en fremragende direktør for Energinet. Vi har et rigtig godt samarbejde, og jeg er ked af, at vi ikke får længere tid sammen. Men jeg glæder mig over, at vi i fællesskab kan sikre et godt generationsskifte, hvor vi holder fast i alt det gode, der er skabt i Energinet med Peder i spidsen som administrerende direktør", udtaler bestyrelsesformand Lars Barfoed i forbindelse med Østermark Andreasens fratrædelse.
Energinet er et selvstændig offentlig virksomhed, der er ejet af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og tæller i alt omkring 1.200 medarbejdere. Den har til opgave at forvalte samfundskritisk energiinfrastruktur og sikre et velfungerende markeder for el og gas.
Indsigt
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
Sirið Stenberg58 årI dag
Lagtingsmedlem (Tjóðveldi), Fhv. Landsstyrekvinde for udenrigs- og miljøanliggender, Færøernes Landsstyre
Frank Jensen65 årI dag
Selvstændig rådgiver, formand for Ukrainian Homes for All, fhv. justits- og forskningsminister og MF (S), fhv. S-næstformand, fhv. overborgmester, København
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år



































