Den tidligere miljøminister og medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, Lone Dybkjær, er død. Hun blev 80 år gammel.
Det oplyser hendes ægtefælle, Poul Nyrup Rasmussen, ifølge DR til Ritzau.
"Hun er og var min elskede, og jeg er så taknemmelig over det liv, vi sammen har haft. Med de store sorger men også de største og lykkeligste øjeblikke. For hende og jeg var kærligheden det største," siger Poul Nyrup Rasmussen i en skriftlig kommentar.
Lone Dybkjær blev første gang valgt til Folketinget for Radikale Venstre i 1973 og havde siden en lang parlamentarisk karriere. I 1988 blev hun som ny miljøminister den første kvindelige minister for Radikale Venstre sammen med kollegaen Aase Olesen.
Hun sikrede den første plads i Europa-Parlamentet til Radikale Venstre i 1994 og bestred posten indtil 2004, hvor hun vendte tilbage til Folketinget og var medlem fra 2005 frem til 2011. Hun var blandt andet partiets ordfører for miljø, energi, arbejdsmarked og udenrigspolitik.
Fra 1994 og frem til sin død var Lone Dybkjær gift med landets tidligere statsminister for Socialdemokratiet, Poul Nyrup Rasmussen.
Lone Dybkjær fik i 2011 konstateret brystkræft for første gang og forklarede i efteråret 2019, at behandlingsmulighederne var ved at være tømt ud.
Omtalte personer
Indsigt
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
Sirið Stenberg58 årI dag
Lagtingsmedlem (Tjóðveldi), Fhv. Landsstyrekvinde for udenrigs- og miljøanliggender, Færøernes Landsstyre
Frank Jensen65 årI dag
Selvstændig rådgiver, formand for Ukrainian Homes for All, fhv. justits- og forskningsminister og MF (S), fhv. S-næstformand, fhv. overborgmester, København
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
































