En mand med et langt cv sætter sig 1. december i stolen som sekretariatschef hos Foreningen af Kristne Friskoler.
Den tidligere partiformand, energiminister, generalsekretær og meget mere, Jann Sjursen, har nemlig fået jobbet.
Det skriver foreningen på sin hjemmeside.
Jann Sjursen er oprindelig uddannet lærer, men det er fra hans politiske arbejde, de fleste danskere formentlig vil genkende hans ansigt.
Fra 1990 til 2002 var han formand for Kristendemokraterne (dengang Kristeligt Folkeparti).
I den periode nåede han også at være energiminister i Poul Nyrup Rasmussens (S) første regering (1993-94).
Jann Sjursen forlod Folketinget og politik efter folketingsvalget i 2005.
I 2007 meldte han sig ud af Kristendemokraterne – blandt andet på grund af partiets ”fornyelsesproces” og dets opblødte kurs i debatten om fri abort.
Formand og generalsekretær
I tiden efter den landspolitiske karriere har Jann Sjursen i høj grad markeret sig inden for forenings- og civilsamfundsverdenen.
Fra 2007 til 2019 var han generalsekretær for den katolske kirkes humanitære hjælpeorganisation, Caritas Danmark.
Fra 2010 til 2019 var han også formand for Rådet for Socialt Udsatte.
I marts 2019 blev han så formand for foreningen bag Folkemødet på Bornholm. Allerede i september 2020 overlod han dog den post til Vibe Klarup.
Til Foreningen af Kristne Friskolers hjemmeside siger Jann Sjursen om sin nye ansættelse:
“Nu skal jeg finde min indre lærer frem igen. Jeg begyndte jo mit arbejdsliv som friskolelærer. Og så får jeg brug for mine politiske erfaringer i forhold til det pres, de frie skole er blevet mødt med fra politisk hold de seneste år.”
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- Støjberg og Vanopslagh nedtoner stridigheder med V: "Vi har ét ultimativt krav, og det er en blå statsminister"
- Holstein gør status på 50 dages regeringsforhandlinger og ser "nul procent" chance for en blå regering






































