Bliv abonnent
Annonce
Om  
Mia Bahl Jensen

Ulveman & Børsting udnævner ny partner

Stiftende partner Michael Ulveman fremhæver Mia Bahl Jensens indsigt i dansk presse som årsag til, at hun er blevet udnævnt til partner.
Stiftende partner Michael Ulveman fremhæver Mia Bahl Jensens indsigt i dansk presse som årsag til, at hun er blevet udnævnt til partner.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
5. maj 2025 kl. 11.30

Ulveman & Børsting udvider endnu en gang partnerkredsen.

Mia Bahl Jensen blev 1. maj udnævnt som partner, og træder dermed ind i rådgivningsfirmaets ledelse.

Det oplyser Ulvemann & Børsting i en pressemeddelelse.

Mia Bahl Jensen er uddannet cand.comm i journalistik, og har arbejdet i både Berlingske, Aller Media og senest som redaktør og reporter på TV 2.

Hun kom til Ulveman & Børsting i 2022, og kan altså nu kalde sig partner i rådgivningsfirmaet, der specialiserer sig i strategisk kommunikation og public affairs.

"Med en helt særlig indsigt i dansk presse har Mia fået placeret Ulveman & Børsting blandt de bedste i landet til at udforme og eksekvere kommunikationsstrategier, medietræne topledelser og skræddersy PR-rådgivning på allerøverste niveau. Det er derfor både naturligt og velfortjent, at hun nu træder ind i partnerkredsen,” udtaler partner Michael Ulveman.

Ulveman & Børstings partnerkreds består nu af Britta Birgitte Bremerstent, Andreas Thyrring, Christian Hüttemeier, Mia Bahl Jensen samt de to stiftende partnere Michael Ulveman og Mikael Børsting.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026