Kenneth Pedersen
Bjørn Bisserup
Trine BramsenForsvarsstaben får ny chef
Kenneth Pedersen er ny chef for Forsvarsstaben. Samtidig udnævnes han til generalløjtnant og funktionen som viceforsvarschef.
Det oplyser Forsvarsministeriet.
Den 51-årige nye chef kommer fra en stilling som chef for Operationsstaben i Forsvarskommandoen og erstatter generalløjtnant Max Arthur Lund Thorsø Nielsen, som efter en større ledelsesrokade i Forsvaret blev chef for Danmarks militære repræsentation i NATO.
Forsvarschef Bjørn Bisserup ser frem til samarbejdet med Kenneth Pedersen.
"Posten som chef for Forsvarsstaben er central i den daglige drift og udvikling af Forsvaret. Forsvarsstaben har til opgave at samle trådene, prioritere og lave oplæg til beslutninger på et komplekst område. Til at lede dette arbejde er der behov for en fast hånd på roret," siger han.
Kenneth Pedersen har mange års erfaring fra stillinger i Forsvaret − blandt andet med udsendelse til Afghanistan. Nu bliver hans arbejde at stå for den tværgående prioritering og styring på Forsvarskommandoens område.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) om den nye chef for Forsvarsstaben:
"Trusselsbilledet bliver stadig mere komplekst. Det betyder, at Forsvaret skal være i stand til at løse opgaver på mange forskellige niveauer. Og på tværs af det militære og politiske felt. Det stiller ikke mindst store krav til vores ledere. Jeg har tillid til, at Kenneth Pedersen med sin erfaring kan understøtte Forsvarets evne til opgaveløsning nu og i årene, der kommer."
Kenneth Pedersen tiltræder 15. november.
På fredag tiltræder generalmajor Kenneth Pedersen som ny chef for Forsvarsstaben. Han udnævnes samtidig til generalløjtnant og bliver tillige viceforsvarschef for @forsvaretdk. Læs mere: https://t.co/jrSouZZDo7 #dkforsvar
— Forsvaret (@forsvaretdk) November 13, 2019
Indsigt
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Der findes ikke noget liberalt parti på Christiansborg
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Mette Frederiksen vil lade mandaternes logik tale




































