Erik Christensen, tidligere folketingsmedlem og S-borgmester i Nyborg Kommune, er udpeget som ny formand for Det Kriminalpræventive Råd. Og han har sat sig et hovedmål: At få politikerne til at arbejde mere med forebyggelse i stedet for hovedsageligt at straffe lovovertrædere.
Det skriver Det Kriminalpræventive Råd i en pressemeddelelse.
"Hårdere straffe er blevet en automatreaktion, når vi som samfund står over for store udfordringer med kriminalitet. Men hårdere straffe er ikke en universalløsning. Det er på tide, at vi slår autopiloten i politikernes værktøjskasse fra og vælger tiltag, der for alvor kan reducere kriminalitet. Der er forebyggelse et nødvendigt og effektivt redskab," siger han.
Blandt andet inden for bandekriminalitet, mener Erik Christensen, at det er vigtigt at sætte ind i alle faser for at forebygge – lige fra barndoms- og teenageårene. Det går godt i tråd med Det Kriminalpræventive Råds hovedformål, som er at dele viden og give råd til politikere, borgere og virksomheder om forebyggelse af kriminalitet.
"Vi skal gøre det, der mest effektivt mindsker kriminaliteten. Derfor er det vigtigt, at forebyggelse kommer højere op på politikernes dagsorden, og vi kan alle sammen, også borgerne, være med til at gøre en forskel," siger Erik Christensen.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen

































