5 ting vi lærte ved Enhedslistens årsmøde

1. Normaliseringen fortsætter
Enhedslisten fortsætter de seneste års normalisering af partiet. Op til landsmødet præsenterede partiet et udspil til, hvad man vil, hvis man pludselig skulle få 90 mandater til at gennemføre sin politik. Altså et skridt væk fra de mere fluffy revolutionsdrømme til 100 helt konkrete forslag, der skal realiseres de første 100 dage med Enhedslisten ved magten.
For Enhedslisten handler det dels om at blive taget alvorligt som parti. Og dels om at slå rollen som venstrefløjens storebror fast. Politisk ordfører, Pernille Skipper, adresserede det direkte i sin tale på årsmødet fredag:
”Vi er Danmarks fjerdestørste parti. Nogle ville sige det største på venstrefløjen. Vi skal gå foran og gøre det håndgribeligt for alle, hvor meget mere bæredygtigt, demokratisk og retfærdigt, Danmark kunne blive. Derfor har vi præsenteret et bud på en samlet plan. En plan for, hvordan de første 100 dage kan se ud, den dag Enhedslisten får magt, som vi har agt,” sagde hun.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- I Vejle forsøgte Alternativet at slippe sin grønne spændetrøje: "Noget er råddent helt ind i kernen"
- Støjberg og Vanopslagh nedtoner stridigheder med V: "Vi har ét ultimativt krav, og det er en blå statsminister"




































