Ellemann viser flot lederskab med nødvendigt skift af ministerpost

Det nærmeste vi kommer det, er da Erik Ninn-Hansen overtog den konservative ledelse i 1971, men han udskiftede ved den lejlighed netop forsvarsministeriet ud med finansministerposten.

Som økonomiminister er man chef for et koordinerende ministerium, der har naturlig adgang til stort set alle sager. Det giver mere styrke, når Ellemann skal deltage i arbejdet i regeringsledelsen.

Økonomiministeren er derudover en slags kontrolminister i forhold til finansministeren.

Om lidt kan Ellemann endda efter al sandsynlighed levere skattelettelser af en karat, som de konservative og Liberal Alliance har råbt på i de seneste 15 år uden rigtigt at levere.

På forsvarsområdet er der stadig masser af møgsager. Der er ikke rigtigt nogen, der for alvor tror, at Jakob Ellemann-Jensen selv har medvirket aktivt til at føre Folketinget bag lyset i sagen om de israelske våbenindkøb.

Til gengæld ser det hverken godt ud i departementet eller i selve forsvaret. Der trænger til grundig oprydning. Og hvem er egentlig bedre til det end Troels Lund Poulsen? En mand der aldrig har været bange for at få skidt til op over begge albuer, når dårlige sager skal håndteres.

Troels Lund Poulsen er den fødte problemknuser. Ellemann skal tilbage til at stå for den politiske kommunikation. Sælge budskabet.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Fhv. økonomi- og indenrigsminister

På den måde er både Ellemann og Troels Lund rette mænd på rette sted i deres nye ministerier.

Jakob Ellemann har placeret sig selv og sit parti strategisk klogt og med den rette besætning, inden den nye politiske sæson for alvor er kommet i gang.

Ellemann skulle aldrig have valgt et fagministerium som forsvarsministeriet. Alle undrede sig. Og nu har han også selv indset fejlen. Som økonomiminister er der både mulighed for at deltage i arbejdet i regeringstoppen og tid til at være partiformand. Begge dele er vigtige.

Men det betyder også, Ellemann ikke længere har mulighed for at putte sig i forsvarsministeriet. Nu skal han spise kirsebær med de store; statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Lars Løkke.

Enten vokser han med opgaven, eller også risikerer han at knække nakken. Måske er det værd at huske, at han også havde det lidt svært som miljø- og fødevareminister i VLAK-regeringen, mens han brillierede som politisk ordfører.

Mens Troels Lund Poulsen er den fødte problemknuser. Ellemann skal tilbage til at stå for den politiske kommunikation. Sælge budskabet.

Det bliver en svær opgave, men ved at have modet til at træffe de hårde beslutninger har han vist politisk lederskab af en klasse, vi sjældent ser på Christiansborg.

Det kan man kun respektere.