Bergur Løkke Rasmussen
Lars Løkke Rasmussen
Klavs A. HolmBergur Løkke stiller op til kommunalvalget

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Regionsrådsmedlem og tidligere EU-parlamentariker Bergur Løkke Rasmussen stiller op til kommunalvalget til november 2025 i Helsingør Kommune.
Det oplyser Moderaterne i en pressemeddelelse, skriver TV 2 Kosmopol.
Bergur Løkke Rasmussen var kandidat til europaparlamentsvalget for Moderaterne i juni, hvor han trods over 17.000 personlige stemmer måtte se sig slået af spidskandidat Stine Bosse, der fik partiets eneste mandat i parlamentet.
Bergur Løkke Rasmussen har tidligere siddet i Europa-Parlamentet for først Venstre og senere Moderaterne, da han i november 2022 overtog Søren Gades plads, efter at Søren Gade blev valgt til Folketinget.
Bergur Løkke Rasmussen sidder desuden i regionsrådet i Region Hovedstaden, hvor han repræsenterede Venstre, indtil han i marts 2023 skiftede til Moderaterne.
Bergur Løkke Rasmussens kandidatur ved kommunalvalget er offentliggjort sammen med en række andre kandidater, der også tæller tidligere ambassadør Klavs A. Holm, der stiller op i Gentofte Kommune.
"Kommunalpolitik er rødderne i vores demokrati. Derfor er jeg rigtig tilfreds med, at vi med godt et år til valget melder os klar med det første hold kandidater. Og flere vil komme til frem imod valget. Det vidner om, at Moderaterne er en blivende kraft i dansk politik," siger partiformand Lars Løkke Rasmussen.
Omtalte personer
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- Støjberg og Vanopslagh nedtoner stridigheder med V: "Vi har ét ultimativt krav, og det er en blå statsminister"
- Holstein gør status på 50 dages regeringsforhandlinger og ser "nul procent" chance for en blå regering









































