Debat
Deltag i borgerpaneler
5. april 2005 kl. 14.40, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Politikerne skal i gang med en svær opgave. De skal over sommeren og efteråret køre de fem nye regioner ind i bevidstheden hos os danskere. Dels så vi går hen og stemmer ved regionsvalget den 15. november, dels får en tilstrækkelig repræsentativ og kompetent gruppe af os til at stille op til regionsrådene, så der er nogen at stemme på. Det er ikke nogen helt enkelt opgave. Derfor indledes nu en kampagne, der ved hjælp af netværk på Internettet skal søge at etablere begrebet regionsborger i vore hoveder.(...)
Kampagnen, der er initieret af Amtsrådsforeningen, vil søge at skabe fem borgerpaneler i de kommende regioner ved hjælp af Internettet. Det skal ske ved, at man tilmelder sig panelet på www.regionsborger.dk eller via de enkelte regioners hjemmesider, der allerede er etableret. Og når der tales om borgerpaneler via Internettet, så er der ikke tale om nogen almindelig rundbordssamtale. Målet er, at hver af de fem borgerpaneler skal bestå af 8-10.000 borgere, gerne endnu flere.
Aktiviteten, der skal foregå, er spørgeskemaundersøgelser, nyhedsbreve og debat mellem deltagerne i panelerne. Dialogen skal fokusere på værdier og holdninger: hvad karakteriserer den enkelte region og dens borgere, hvordan adskiller regionerne sig fra hinanden, og hvordan stiller man sig til konkrete regionale forhold, fx udsigter til sygehuslukning, nedlæggelse af åbne skadestuer og andre sundhedsemner, som med stor sikkerhed vil kommer op. Det er i princippet en kæmpe fokusgruppe, som kampagnen søger at etablere, og den bygger på en tiltro til, at brugen af Internettet i dag er så udbredt, at fokusgruppen bliver - om ikke repræsentativ - så dog får så brede befolkningsgrupper i tale, at den er brugbar i den videre politiske proces og i udbredelsen af kendskabet til amternes afløsere. Med den betydning, som regionerne får for det fremtidige lægeliv, kan vi kun opfordre vores medlemmer til at deltage.Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- Støjberg og Vanopslagh nedtoner stridigheder med V: "Vi har ét ultimativt krav, og det er en blå statsminister"
- Holstein gør status på 50 dages regeringsforhandlinger og ser "nul procent" chance for en blå regering
Nyhedsoverblik
Altinget-snittet



































