Den obligatoriske pensionsordning ATP skal finde en ny direktør.
Carsten Stendevad, der siden 2013 har siddet på direktørposten, forlader pensionsselskabet. Det oplyser ATP i en pressemeddelelse.
Stendevads farvel skyldes helbredsproblemer i familien. Han har derfor valgt at flytte tilbage til USA for være tæt på sin kones familie, hvor der er opstået en alvorlig helbredssituation.
"Det er en vanskelig beslutning for mig at sige farvel til ATP. Men givet situationen er det rigtige for os som familie nu at have base i USA. Det har været et stort privilegium at være direktør for ATP," siger Carsten Stendevad i en pressemeddelelse.
Carsten Stendevad har været direktør i ATP de seneste tre år. Inden da var han Managing Director i Citigroups investeringsbank i New York, og han har også arbejdet hos McKinsey & Co. Han er uddannet cand.polit. og har desuden en mastergrad fra Harvards Kennedy School.
Bestyrelsesformand i ATP, Jørgen Søndergaard, takker Carsten Stendevad for hans indsats:
”Carsten nyder stor respekt blandt ATP’s mange interessenter – både for de stærke finansielle resultater, de mange forandringer i ATP og den måde, han har positioneret ATP på. Det er således på alle måder et stærkt ATP, som Carsten overleverer til sin efterfølger," siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:
"Personligt har jeg sat stor pris på at arbejde sammen med Carsten. Udover at være faglig kompetent, så er han en åben og eftertænksom person og en særdeles overbevisende kommunikator. Jeg er ked af, at Carsten har valgt at stoppe nu, men jeg har stor respekt og forståelse for hans beslutning."
ATP oplyser i en pressemeddelelse, at Carsten Stendevad fratræder senere på året. Arbejdet med at finde en ny direktør sættes i gang hurtigst muligt.
Indsigt
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
Sirið Stenberg58 årI dag
Lagtingsmedlem (Tjóðveldi), Fhv. Landsstyrekvinde for udenrigs- og miljøanliggender, Færøernes Landsstyre
Frank Jensen65 årI dag
Selvstændig rådgiver, formand for Ukrainian Homes for All, fhv. justits- og forskningsminister og MF (S), fhv. S-næstformand, fhv. overborgmester, København
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Stor vælgeranalyse viser enorme forskelle på blå partier. En akilleshæl for blokken, mener politisk redaktør
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år

































