En af venstrefløjens markante skikkelser, SFs Asbjørn Agerschou, er død, 76 år.
Han kom fra et skoleinspektør-hjem i Svaneke på Bornholm og blev selv uddannet lærer fra Esbjerg Seminarium i 1970. Han var først kortvarigt souschef for Ungdomsrådgivningen i Esbjerg 1973-1974 og så seminarielærer på Socialpædagogisk Seminarium i Esbjerg fra 1974.
I 1970'erne tog Asbjørn Agerschous politiske karriere fart, og han var medlem af Ribe Amtsråd i valgperioden 1978-81, ligesom han var formand for SF i Esbjerg 1977-79 og for SF’s socialpolitiske landsudvalg fra 1981.
Asbjørn Agerschou blev så medlem af Folketinget i årtiet 1981-90 (valgt i Esbjerg-kredsen), hvor han bl.a. gjorde sig gældende som socialordfører. Han var folketingsgruppens sekretær fra 1984.
Siden blev han SFs partisekretær, hvor han kom til at arbejde tæt sammen med datidens partiformand Holger K. Nielsen og gruppeformand Steen Gade.
Det sociale engagement førte til, at Asbjørn Agerschou efter sin karriere på Christiansborg blev socialfaglig konsulent i Socialpædagogernes Landsforbund.
Den afdøde folkesocialist gjorde sig også bemærket som forfatter. I 2015 udgav han bogen 'Fik kvinderne ret? – Fortællinger fra 100 år med valgret til kvinder' sammen med partifællerne Anne Baastrup og Pernille Vigsø Bagge. Sidste år udkom 'Den store krig – Danske kilder til efteråret 1914'. Han ønskede med sin bog at øge forståelsen for, hvordan almindelige mennesker handlede under første verdenskrig - bl.a. de sønderjyder, der blev fanget på den forkerte side af fronten.
Begravelsen finder sted fra Nordre Kapel, Vestre Kirkegård fredag 15. november 2024 kl. 13. Efterfølgende mindesamvær i beboerhuset Langelandsvej 1 på Frederiksberg. Den efterladte familie beder om, at man fremfor at sende eventuelle blomster vil betænke Børne- og Ungekrisecentret Joannahuset, MobilePay 33782.
Indsigt
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
Sirið Stenberg58 årI dag
Lagtingsmedlem (Tjóðveldi), Fhv. Landsstyrekvinde for udenrigs- og miljøanliggender, Færøernes Landsstyre
Frank Jensen65 årI dag
Selvstændig rådgiver, formand for Ukrainian Homes for All, fhv. justits- og forskningsminister og MF (S), fhv. S-næstformand, fhv. overborgmester, København
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
































