DSB har udpeget Per Schrøder som kommende driftsdirektør hos den selvstændige offentlige virksomhed. Han kommer senest fra en stilling som ”fleet director” i Thomas Cook Airlines.
Det skriver DSB i en pressemeddelelse.
”Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes os at tiltrække Per Schrøder som ny driftsdirektør for DSB. Per er uhyre kompetent og har mange års erfaring med komplekse driftsopgaver og punktlighed. Kompetencer, der matcher de driftsopgaver, vi har i DSB,” siger DSB’s administrerende direktør Flemming Jensen ifølge pressemeddelelsen.
60-årige Per Schrøder skal senest stå i spidsen for driften af de danske statsbaner til februar 2018.
Han er uddannet jagerpilot og har tidligere i karrieren gennem en lang årrække været ansat i SAS, hvor han senest var ansat som stedfortrædende driftsdirektør.
”Jeg forventer en opgave i DSB, der er lige så kompliceret og udfordrende, som den er spændende. Heldigvis ved jeg, at der allerede er en masse kompetente mennesker i virksomheden, som jeg skal møde udfordringerne sammen med. Jeg har været utrolig glad for at være i Thomas Cook Airlines, så det er ikke et fravalg af Thomas Cook Airlines, men et tilvalg af DSB,” siger Per Schrøder ifølge pressemeddelelsen.
Indsigt
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
Sirið Stenberg58 årI dag
Lagtingsmedlem (Tjóðveldi), Fhv. Landsstyrekvinde for udenrigs- og miljøanliggender, Færøernes Landsstyre
Frank Jensen65 årI dag
Selvstændig rådgiver, formand for Ukrainian Homes for All, fhv. justits- og forskningsminister og MF (S), fhv. S-næstformand, fhv. overborgmester, København
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
































