Ellemann fik lagt snittet rigtigt

ANALYSE: Venstres nye formand fik fra start lagt et snit, der både har mulighed for at rumme unge i byerne og partiets kerneland i provinsen. Men Venstre er stadig et parti med store modsætninger på områder som udlændinge, EU, miljø og klima.

Når man bliver båret ind på skjolde som ny høvding i Venstre, skal man udnytte, at høvdingens ord lige nu er lov. Det var præcis, hvad Jakob Ellemann-Jensen (V) gjorde, da han lørdag blev kronet som ny Venstre-leder på partiets ekstraordinære landsmøde.

Jakob Ellemann gjorde et stort nummer ud af at fortælle, at han er ”dødtræt af fløjkrige og dødtræt af fløjkrigere”. Et budskab, der gik rent ind hos de delegerede, der netop afsatte den forrige ledelse af samme grund. Den melding giver Ellemann mandat til at skride hårdt ind, hvis der stadig er nogen, der fortsætter de sidste mange års interne slagsmål.

Ellemann understregede også sin autoritet ved at slå fast, at der kun er én høvding i Venstre. ”Formandskabets tid er forbi,” sagde Ellemann med henvisning til papirkonstruktionen mellem tidligere formand Lars Løkke Rasmussen (V) og tidligere næstformand Kristian Jensen (V). En konstruktion, Løkke med fem års forsinkelse nu har benægtet eksistensen af.

Ellemann lægger med andre ord op til at sætte Inger Støjberg på plads, hvis den nye næstformand anfægter høvdingens linje. Det er præcis den slags magtdemonstrationer, man skal foretage, så længe man er på toppen.  

Søslangen aflivet
Politisk kom der et par hint om den retning, den nye formand vil følge.

Ironisk nok gjorde Jakob Ellemann præcis det, der kostede den tidligere kronprins Kristian Jensen hovedet få uger før: Ellemann gentog sin melding fra starten af september og aflivede definitivt SV-projektet. Han slog fast, at Venstres rolle er som leder af en samlet blå blok.

Det blev pakket ind i betragtninger af, at Lars Løkke Rasmussens SV-melding skam var rigtig nok i valgkampen, men eftersom Mette Frederiksen (S) straks aflivede idéen, var det ikke længere aktuelt. Dermed undgik Ellemann at trampe sin ømskindede forgænger direkte over tæerne, men ikke desto mindre var det en aflivning af det valgkamps-stunt, Løkke forsøgte at holde liv i længe efter valgkampen.

Om Lars Løkke Rasmussen så fortsat vil markedsføre SV-projektet i sin proklamerede foredragsturne rundt i landet, er en anden sag. Direkte adspurgt slog Ellemann fast, at han forventer loyalitet af alle – også Lars Løkke.

Ellemann rakte i stedet hånden ud til resten af blå blok for at genetablere det forhold, der er blevet stærkt ramponeret af SV-søslangen. Det er den eneste vej frem for en Venstre-leder, der gerne vil være statsminister. Men vejen er ikke uden sten.

Ingen slapper
Der bliver ingen problemer med at få forholdet til Konservative på plads igen, men når det gælder andre blå partier, er det mere kringlet.

Dansk Folkeparti har en betydelig skepsis mod Jakob Ellemann, en skepsis, der både har en reel og en taktisk side. I DF hæfter man sig stadig ved, at den nye Venstre-formand for 12 år siden meldte sig ud af Venstre og ind i Ny Alliance – i protest mod Foghs stramme udlændingepolitik. I det hele taget har navnet Ellemann ikke en god klang i DF, hvor man sagtens kan huske, at farmand Uffe beskrev DF'erne som ”rædselsfulde”.

Jakob Ellemann har siden ændret holdning, og han befinder sig ikke længere på Venstres bløde fløj i udlændingepolitikken. Således bakker Ellemann klart op om grænsekontrollen, så længe der ikke er styr på EU's ydre grænser.

Men DF føler sig ikke ganske overbevist, og Kristian Thulesen Dahl (DF) har dertil en taktisk interesse i at sætte spørgsmålstegn ved den nye formands udlændingepolitiske kompas, så DF kan nappe vælgere tilbage fra Venstre.

Deal med LA og NB
I forhold til Liberal Alliance og Nye Borgerlige har problemet heddet ”ultimative krav”. Ellemann gjorde det i sin landsmødetale krystalklart, at han ikke vil bøje sig for ultimative krav.

Jakob Ellemann tog samtidig det første nødvendige skridt til borgerlig forsoning ved at udsende en blå kaffeinvitation. Invitationen gælder også Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, som Løkke ellers placerede i samme bås som ekstremisten Rasmus Paludan (SK).

I LA har den nye leder Alex Vanopslagh allerede for nogle uger siden markeret, at det er slut med ultimative brøl fra trætoppene. Og nu er selv Pernille Vermund begyndt at bløde op. Hun har de samme krav tre udlændingepolitiske krav, men nu er de ikke længere helt så ultimative.

De ultimative krav ser ud til at være et overstået kapitel. I hvert fald i denne omgang. Det er en gave til Jakob Ellemann.

Missede klimakrisen
På de grønne områder benyttede Ellemann lejligheden til at bygge videre på det lysegrønne image, han allerede fik som miljø- og fødevareminister. Som minister satte han − i hvert fald retorisk − miljøets interesser før fødevareindustriens, og den stil vakte dengang nogen fortørnelse i landbrugs-Venstre.

Nu føjede Ellemann til, at Venstre ”for sent opdagede klimakrisen”, en konstatering, Løkke og en mand som tidligere klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) næppe er enige i.

Ellemanns klimamarkeringer var forsigtige og ukonkrete, og han forsøgte hele tiden at balancere miljø- og klimahensyn i forhold til erhvervenes interesser. Ikke desto har en nye formand tydeligt erkendt, at uden en mere grøn linje får Venstre aldrig fodfæste i byerne.

Sejrens størrelse
Venstre-høvdingen skal nu regere sit rige med valkyrien Inger Støjberg som næstkommanderende, efter Støjberg nærmest udraderede konkurrenten Ellen Trane Nørby (V) i kampen om næstformandsposten.

Inger Støjbergs storsejr kan dels ses som en massiv opbakning til hendes udlændingepolitik fra Venstres bagland, akkurat som det er tilfældet i Venstres vælgerkorps. Men Støjberg har også bare en (meget jysk) folkelighed, der går ind i det meste af baglandet med træsko på.

Den nye næstformand har et hængeparti fra sin tid som integrationsminister, hvor hun blev beskyldt for at give en ulovlig instruks i sagen om mindreårige brude i asylcentre. Der er nu nedsat en undersøgelseskommission, og vurderingen er, at Støjberg let kan ryge ud i juridiske problemer.

Om det så også bliver et politisk problem for hende, er en anden sag. For i modsætning til Tamil-sagen vil en pæn del af den folkelige opinion formodentlig være med Støjberg i den såkaldte barnebrudssag.

Ingen tvivl om at Ellemann fik den næstformand, han helst ville have, fordi de sammen dækker et meget bredt vælgersegment. Men set fra hans synsvinkel var Støjbergs sejr nok en anelse for stor. Den selvbevidste Støjberg kan blive sværere at kalde til orden, når hun selv har fået et så overbevisende mandat af baglandet.

Modellen fra EP-valget
Lykkes det at lave en effektiv arbejdsdeling, hvor Ellemann tager den grønne dagsorden og det globale perspektiv, mens Støjberg dækker den stramme udlændingepolitik og den nationale synsvinkel, så kan Venstre blive et meget stort parti.

Efter lidt samme model, som man så i valgkampen til Europa-Parlamentet, hvor den EU-begejstrede Morten Løkkegaard (V), og den nationalt sindede Søren Gade (V) tilsammen ryddede bordet.

Det kræver, at Ellemann og Støjberg på forhånd har defineret banen. Tvinges formanden til at tage afstand fra en næstformand, der nægter at rette ind, så er Venstres totalteater tilbage. Ellemann og Støjberg kan blive Christiansborgs mest slagkraftige duo, men konstruktionen er ikke uden risici.

Forrige artikel Sådan har partiernes sekretariater ændret sig efter valget Sådan har partiernes sekretariater ændret sig efter valget Næste artikel Se hele Jakob Ellemann-Jensens tale fra Venstres ekstraordinære landsmøde Se hele Jakob Ellemann-Jensens tale fra Venstres ekstraordinære landsmøde