EU-kommissær: Lavere moms på onlinemedier
Den ungarske EU-kommissær Laszlo Kovacs, der er kommissær for told og skatter, ser en mulighed for, at EU vil tillade reduceret moms for onlinemedier på linje med trykte medier. Det har kommissæren tilkendegivet under et møde med en delegation fra FAEP - den europæiske magasin- og fagpresseorganisation.
Kovacs gør opmærksom på, at det er vanskeligt at ændre EU-lovgivningen på momsområdet, da det kræver en enstemmig beslutning fra alle 27 medlemslande.
Kommissæren erklærede sig på mødet enig i, at der er et misforhold mellem momsbehandlingen af henholdsvis online og trykte medier, selv om indholdet for stor del er det samme.
Lazslo Kovacs henviste til en tilsvarende problemstilling omkring lydbøger og trykte bøger, hvor indholdet er det samme. Han sagde, at en mulighed kan være at foretage "tekniske tilpasninger" i den eksisterende momslovgivning, som kunne omfatte indhold udsendt online, så længe indholdet hovedsageligt svarer til trykte udgaver.
Brancheorganisationen Danske Specialmedier har rejst spørgsmålet i forhold til FAEP, da EU-reglerne besværliggør mulighederne for at ligestille medierne momsmæssigt i Danmark.
"Vi finder det derfor positivt, at EU-kommissæren for moms har fokus på området," siger direktør Christian Kierkegaard.
Dansk EU-klage på vej
Ifølge Altinget.dks oplysninger er der herhjemme en klage på vej til EU-Kommissionen fra en større medieaktør, der er stærkt utilfreds med at skulle betale 25 pct., mens dagblads-konkurrenterne slipper med nulmoms - det vil sige, at de får betalt moms tilbage, mens de ikke skal lægge moms på deres bladsalg.
Værdien af nulmomsen for de danske dagblade beløber sig netto til flere hundrede millioner kroner årligt.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- I Vejle forsøgte Alternativet at slippe sin grønne spændetrøje: "Noget er råddent helt ind i kernen"
- Støjberg og Vanopslagh nedtoner stridigheder med V: "Vi har ét ultimativt krav, og det er en blå statsminister"





































