Om  
Bjørn Bisserup

Fhv. forsvarschef ny lobbyist hos Rud Pedersen

Danmarks nu tidligere forsvarschef, den 60-årige firestjernede general Bjørn Bisserup, bliver ny rådgiver hos konsulentfirmaet Rud Pedersen i København.

Redaktionen

Bjørn Bisserup siger til Berlingske, at han skal beskæftige med rådgivning inden for forsvars- og sikkerhedspolitik i Danmark og i Norden.

"Det, jeg får hovedansvaret for, er udviklingen af dette område i Danmark og de øvrige nordiske lande. Det er både at udvikle den rådgivning, man allerede giver, men også at udbygge dette område både med gamle og med nye spillere på markedet," siger Bjørn Bisserup.

"Jeg vil få mere tid til min familie, mine børn og mine børnebørn, men jeg glæder mig også til at være med i et stærkt team, hvor jeg tror, at jeg kan gøre en forskel," tilføjer han.

"Jeg håber også, at jeg kan komme til at rådgive danske firmaer på det her område. For hvis dansk forsvar skal have mere glæde af den forsvarsindustri, vi har herhjemme, så skal den også have bedre vilkår," siger Bjørn Bisserup.

Bisserup har været i Forsvaret, siden han var 16 år, og har i de seneste 12 år bestridt topstillinger i Forsvaret, indtil han i september meddelte, at han trådte tilbage som forsvarschef. Officielt for at gå på pension et år før tid. Et valg, der altså nu tilsyneladende er omstødt af hovedpersonen selv.

For kun godt en måned siden tiltrådte Danmarks tidligere ambassadør i Berlin og tidligere direktør i Udenrigsministeriet, Friis Arne Petersen, en lignende stilling i den nordeuropæiske public affairs-virksomhed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjørn Bisserup

Public affairs-rådgiver, Rud Pedersen, fhv. forsvarschef
videregående officersuddannelse (Hærens Officersskole 1988), generalstabskursus (Forsvarsakademiet 1995)

0:000:00