
Mange DF-vælgere har tydeligvis den oplevelse, at problemerne med kultur-sammenstød og kriminalitet stadig er vokset, selvom DF har haft mere indflydelse end nogensinde.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget
Valget på onsdag står til at give de største rystelser siden 2001, men for en gang skyld er det ikke kampen om Statsministeriet, der er størst spænding om.
Til gengæld er der masser af drama hos de enkelte partier, og udfaldet af de kampe vil få stor betydning for det politiske billede efter valget.
Nummer 1: Styrkeforholdet mellem Socialdemokratiet og resten af oppositionen
Mette Frederiksen (S) har hårdt brug for et valg over de 26,3 procent, partiet fik i 2015. De andre partier i oppositionen møder op med krav, der efterhånden er lige så talrige som stjernerne på himlen, og i den situation bliver det vitalt for Mette Frederiksen at forhandle ud fra en styrkeposition.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- Støjberg og Vanopslagh nedtoner stridigheder med V: "Vi har ét ultimativt krav, og det er en blå statsminister"
- Holstein gør status på 50 dages regeringsforhandlinger og ser "nul procent" chance for en blå regering





































