Første møde med unge autonome bør også være det sidste

Dokumentation
København, den 11. oktober 2007/kkb PRESSEMEDDELELSE Første møde med unge autonome bør også være det sidste Dansk Folkepartis gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Carl Christian Ebbesen, mener ikke, at overborgmester Ritt Bjerregaard skal efterkomme de unge autonome om et nyt Ungdomshus. - De autonome vil ikke udelukke, at de igen vil gribe til konfrontationer med politiet, og det burde i mine øjne være tilstrækkeligt til at afbryde samtalerne med disse mennesker. Det er uacceptabelt, at man ved at øve vold i gaderne, kan tvinge sig til at opnå lydhørhed for sine synspunkter hos overborgmesteren, siger Carl Christian Ebbesen, der slår fast, at Dansk Folkeparti ikke er til sinds at medvirke til en løsning, hvor kommunalt ejerskab indgår. - De autonome har mulighed for at bruge de tilbud, vi i øvrigt stiller til rådighed i Københavns Kommune. Ligeledes har de mulighed for at erhverve en ejendom for de midler, der er indgået i Fonden Jagtvej 69. Det er ikke en kommunal opgave at stille et hus til rådighed for en gruppe mennesker, der ikke respekterer lov og ret, fastslår Carl Christian Ebbesen. Carl Christian Ebbesen fremhæver, det urimelige i at andre foreninger og kulturelle formål, som benytter sig af demokratiske virkemidler, bliver skubbet bagerst i køen. - Jeg vil ikke acceptere den særbehandling, som de autonome får. De autonome har med deres adfærd i hele denne sag sat sig uden for det gode selskab og i mine øjne smækket døren i. Det ærinde, overborgmesteren nu er ude i, er at belønne de autonome for konfrontation med politiet og hærværk på andres ejendom, fastslår Carl Christian Ebbesen. - Ritt Bjerregaard forsøger at undgå vold ved at efterkomme ønskerne fra dem, der begår volden. Det er i mine øjne både utilstedeligt og ødelæggende for demokratiet, siger Carl Christian Ebbesen. Privat til redaktionen: Carl Christian Ebbesen træffes i dag på telefon 33 37 5172.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00