Højrefløjsleder har gjort miljøet til en ideologisk kampplads i Europa: "Jeg vil ikke give populisterne argumenter til at vinde stemmer"

BRUXELLES: Da de europæiske vælgere sidste gang gik til stemmeurnerne i 2019, blev valget i mange lande – inklusiv i Danmark – udråbt til et klimavalg.
Året efter skrev et bredt flertal hjemme i Folketinget under på en klimalov, der opsatte bindende mål for en 70-procents reduktion af drivhusgasser i 2030.
Og i Bruxelles kunne den nye EU-Kommission med den konservative kommissionsformand Ursula von der Leyen ved rattet præsentere EU’s Green Deal – en buket af grønne lovforslag, der skal hjælpe EU med at opnå klimaneutralitet i 2050.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet





























