Muslimsk organisation: Derfor stemmer så få indvandrere og efterkommere

Det er efterhånden veldokumenteret, at indvandrere og efterkommere ikke blot stemmer markant mindre til valg, sammenlignet med øvrige samfundsgrupper, men at tendensen også bliver mere udbredt med årene. Det er et alvorligt demokratisk problem, og det primære ansvar ligger hos indvandrere og efterkommere selv.

For at komme problemet til livs er det nødvendigt at starte med at belyse de forskellige årsager til den lave valgdeltagelse blandt denne samfundsgruppe.

IChange har i flere år arbejdet for blandt andet at italesætte sådanne problematiske tendenser og finde løsninger gennem øget fokus på oplysning, dannelse og uddannelse. I vores løbende arbejde og dialog med de etnisk mangfoldige miljøer, er vi nået frem til flere plausible forklaringer, som vi belyser i dette indlæg.

Efterkommeres valgdeltagelse påvirkes negativt

For det første er indvandrere i Danmark som regel flygtet fra diktaturstater eller krigshærgede lande, hvorfor mange besidder en helt naturlig mistillid til og frygt for autoriteter, som kan videreføres til danske autoriteter. Mange af ophavslandene mangler desuden en tradition for demokratisk deltagelse, herunder at stemme til valg.

Spørgsmålet er ikke længere om en forandring er nødvendig, men om indvandrere og efterkommere selv er villige til at leve op til ansvaret og være med til at skabe den forandring, som de eftersøger i Danmark.

Bilal Itani
Formand, IChange

Da valgdeltagelse i Danmark i høj grad er et socialt fænomen, som ”nedarves” fra generation til anden, kan dette samtidig medføre, at efterkommeres valgdeltagelse påvirkes negativt.

Efterkommeres lavere stemmeprocenter sammenlignet med deres forældres generationer kan til dels også forklares ved en udbredt følelse af manglende repræsentation i dansk politik. Mange udtrykker, at de mangler en stemme, der kan repræsentere deres mærkesager og behov.

Traditionelt har man stemt på røde partier, men i takt med, at flere partier på venstrefløjen også adopterer samme stramme værdipolitiske linje som højrefløjen, særligt på integrationsområdet, mindskes repræsentationen yderligere og dermed også motivationen til at stemme.

Herudover hersker der også en følelse af manglende accept i samfundet blandt visse efterkommere, på grund af den mangeårige stigmatiserende og ekskluderende offentlige diskurs, som har fremmedgjort dem i eget land og givet dem en følelse af at være bagud på point sammenlignet med deres etnisk danske medborgere. En manglende valgdeltagelse kan derfor tolkes som en form for protest eller opgivelse.

Demokratisk deltagelse bliver set ned på

Når dette er sagt, så mener vi, at den største del af ansvaret ligger hos indvandrere og efterkommere selv, både på et ubevidst og et bevidst niveau. Alt for mange er desværre for uengagerede og passive hvad angår demokratisk deltagelse, da man fejlagtigt tror, at man ingen indflydelse har og ikke evner at forandre noget.

I stedet for isolerer man sig fra omverdenen, holder sig til de vanlige passive miljøer, og går dermed glip af den vigtige dannelsesrejse, man opnår ved at tage aktiv del i samfund, politik og foreningsliv.

Endnu mere problematisk er det, at der stadig findes etniske miljøer i dagens Danmark, hvor demokratisk deltagelse bliver set ned på og endda aktivt modarbejdet. Eksempelvis kan man blive anset som ”forræder” og ”alt for integreret” i visse miljøer, hvis man bruger sin ret til at stemme. Herudover findes der enkelte muslimske organisationer og individer, der betragter valgdeltagelse som religiøst forbudt og fraråder borgere at stemme til trods for den udbredte accept af valgdeltagelse i størstedelen af de muslimske miljøer og lande.

Set i lyset af de alvorlige konsekvenser, som den lave valgdeltagelse kan have for samfundet og vælgergruppen selv, er spørgsmålet derfor ikke længere om en forandring er nødvendig, men om indvandrere og efterkommere selv er villige til at leve op til ansvaret og være med til at skabe den forandring, som de eftersøger i Danmark. Det første skridt tages til kommunal- og regionalvalget 16. november 2021.

Det er ikke et valg, det er en pligt.