
Op på bordet for at svinge den ikoniske håndtaske.
Den ellers ret stilfærdige radikale leder Marianne Jelved slog sig for alvor løs på valgaftenen i 2005. Glæden var forståelig: Jelved havde netop skaffet sit parti det bedste valgresultat i 32 år med en skarp valgkamp, hvor håndtasken blev set som et frygtindgydende våben. Men sejren var en pyrrhussejr, de nyvundne radikale mandater kunne ikke omsættes til indflydelse.
I valgkampen havde Det Radikale Venstre anvendt en hårdtslående stil, som var meget atypisk for partiets normalt stilfærdige og akademiske fremtoning. Udlændingepolitikken var det store tema, og Marianne Jelved og de fleste af hendes partifæller var dybt indignerede over de stramninger, VK-regeringen havde gennemført. Skydeskiven var integrationsminister Bertel Haarder (V), der ironisk nok også varslede sin exit i denne uge.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- Støjberg og Vanopslagh nedtoner stridigheder med V: "Vi har ét ultimativt krav, og det er en blå statsminister"
- Holstein gør status på 50 dages regeringsforhandlinger og ser "nul procent" chance for en blå regering





































