Jens Rohde må kæmpe for sit mandat

Der venter en intens valgkamp i Søndre Storkreds i København, når politisk ordfører Jens Rohde og kulturborgmester Martin Geertsen skal kæmpe om den ene plads i Folketinget, som Venstre står til at få i kredsen.
Kristian Lund Pedersen

Jeg er på intet tidspunkt blevet kontaktet af venstretoppen omkring min opstilling, og uden at lyde krukket har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at det vil ske. Til gengæld kan de blive rigtig sure, hvis Jens og jeg begynder at skabe for meget splid i offentligheden.

Martin Geertsen (V)
Folketingskandidat i Søndre Storkreds
Fakta

Søndre Storkreds dækker Amager, Indre By og en lille del af Nørrebro. Den er inddelt i fem mindre kredse. Her er overblik over, hvem kredsene opstiller. I parenteserne kan man se, hvor mange venstre- stemmer, der faldt i kredsen ved valget 20. november 2001:

Amagerbro-kredsen (3817): Ulrik Kragh

Christianshavn-kredsen (3957): Martin Geertsen

Rådhus-kredsen (4819): Jens Rohde

Blågård-kredsen (2043): Martin Geertsen

Sundby-kredsen (4098): Jesper Schou Hansen


Kilde: Altinget.dk
Der er lagt op til et sandt valggys i Søndre Storkreds i København. Dramatikken står Venstre for, hvor politisk ordfører Jens Rohde og kulturborgmester i København Martin Geertsen får de absolutte hovedroller. De to kandidater skal kæmpe om det ene mandat, som Altingets meningsmålinger viser vil tilfalde Venstre i kredsen.

Da Geertsens opstilling blev kendt, efter Rohde var opstillet, opfattede mange borgmesterens chancer som størst. Siden er der kommet flere til, der tror på sejr til den politiske ordfører. Den karismatiske Jens Rohde er blevet en betydningsfuld mand i Venstres folketingsgruppe. Som politisk ordfører er han personen, der er sat til at tegne partiets profil. Meget tyder dog på, at Jens Rohde kan få det svært med at blive genvalgt overfor Martin Geertsen, der med en titel som Københavns kulturborgmester har fået plads i københavnernes bevidsthed de seneste år.

Mister Jens Rohde sin plads i Folketinget ved næste valg, vil det sende chokbølger gennem Venstre. Der er ingen tvivl om, at partiledelsen gerne ser Jens Rohde genvalgt. Spørgsmålet er, om partitoppens opbakning er nok, den dag vælgerne skal sætte deres kryds. Han har opbygget et stærkt netværk omkring sig på Christiansborg, men har også mange kritikere blandt Venstres medlemmer i København.

Landspolitikeren vs. lokalpolitikeren
Hvem det i sidste ende bliver, der erobrer V-taburetten, kan komme til at afhænge af, om det er Rohde eller Geertsen, der laver den bedste valgkampagne. Der er således argumenter, der taler for begge parter.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00