Det bliver Nikolaj Rytgaard, der overtager stillingen som politisk redaktør på Jyllands-Posten efter Marchen Neel Gjertsen, der i februar blev ansat som chefredaktør på Jyllands-Posten.
Det skriver Nikolaj Rytgaard på Twitter.
Nikolaj Rytgaard har siden 2015 været politisk reporter på Jyllands-Posten og siden 2020 souschef for den politiske redaktion. Han har tidligere været ansat på Altinget og Berlingske.
Som ny politisk redaktør indtræder Nikolaj Rytgaard desuden i Jyllands-Postens fagredaktørkreds og får personaleansvar for den politiske redaktion, oplyser Jyllands-Posten i en pressemeddelelse ifølge Mediawatch.
Michael Hjøllund overtager posten som souschef for den politiske redaktion. Han har været politisk reporter på Jyllands-Posten siden 2017 og har inden da været journalist på Altinget.
Jeg overtager tjansen som politisk redaktør på @jyllandsposten - og glæder mig til fortsat oplysning af offentligheden sammen med de gode, dygtige folk på den bedste Christiansborg-redaktion, man kunne tænke sig #dkpol #dkmedier
— Nikolaj Rytgaard (@nikolajrytgaard) April 9, 2021
Omtalte personer
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet




























