Sydslesvigudvalget, der er bindeled mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Folketinget, har fået ny formand og tre nye medlemmer.
Den nye formand bliver Kim Andersen (V), der har været medlem af Folketinget fa 1998 til juni 2015. Han har desuden været formand for Syslesvigudvalget i perioden 2004-2011 og menigt medlem siden 2001 og har stor interesse for mindretallets forhold:
”Jeg er meget glad for at blive udnævnt som formand og ser frem til at påtage mig opgaven endnu en gang. Jeg kender opgaven og kender mindretallet rigtig godt. Det danske mindretal er et velfungerende mindretal, der er et forbillede i international sammenhæng for, hvordan mindretal kan udvikle sig og trives,” siger Kim Andersen i en pressemeddelelse fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Udvalget består i alt af fem medlemmer, og de øvrige nye medlemmer er Søren Espersen (DF), Christian Rabjerg (S) og Christian Juhl (EL). Det er første gang, at Enhedslisten er repræsenteret i udvalget, mens Martin Henriksen (DF) som det fjerde medlem er genganger.
Der er på finansloven for 2015 afsat 466,1 mio. kr. til tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig, og det er Sydslesvigudvalget, der fordeler pengene.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- I Vejle forsøgte Alternativet at slippe sin grønne spændetrøje: "Noget er råddent helt ind i kernen"
- Støjberg og Vanopslagh nedtoner stridigheder med V: "Vi har ét ultimativt krav, og det er en blå statsminister"






































