Debat

Kommunalreform udfra lokale ønsker

SFs gruppeformand Aage Frandsen, der er valgt i Århus Amtskreds, gennemgår med udgangspunkt i Århus Amt kravet til den forestående kommunalreform, der skal tage udgangspunkt i de lokale ønsker.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Når den såkaldte strukturkommissionen kommer med sin betænkning, vil den indeholde forskellige modeller til en fremtidig kommunalstruktur.

I alle modeller vil betydelig større kommuner indgå. Efter sigende vil der blive lagt op til enten 20.000 indbyggere eller 30.000 som minimum. Uanset om det er det ene eller andet, der bliver tilfældet, vil det, hvis det bliver ført ud i livet, betyde en helt anden kommunestruktur i f.eks. Århus Amt.

I Århus Amt er der i dag kun tre kommuner, der har over 30.000 indbyggere: Århus Kommune med over 290.000 indbyggere, Randers med godt 60.000 og Silkeborg med knap 55.000 indbyggere. To kommuner Skanderborg og Odder ligger på godt 20.000 indbyggere. Resten - dvs. 21 kommuner - har under 12.000 indbyggere. Hvis minimumsstørrelsen for kommunerne skal være 20.000 indbygger eller endda 30.000 indbyggere, betyder det en helt anden kommunestruktur i Århus Amt.

Hvis flere opgaver skal delegeres til kommunerne, og hvis vi skal sikre høj faglighed og retssikkerhed i kommunernes forvaltning, er det nok rigtigt med større enheder. Men problemet med de større kommuner er, at det kan blive mindre gennemskuelig for borgerne, og at mange beslutninger, der vedrører borgernes forhold, vil blive truffet længere væk fra borgerne end nødvendigt.

Skrivebord i København
Hvis man sidder ved et skrivebord i København, er det ikke så svært at tegne et nyt Danmarkskort med kommuner på mindst 20.000, 30.000 eller sågar 50.000 indbyggere og med sammenlægning af amtskommunerne til få regioner eller måske med nedlæggelse af amtskommunerne.

Hvis flere opgaver skal delegeres til kommunerne, og hvis vi skal sikre høj faglighed og retssikkerhed i kommunernes forvaltning, er det nok rigtigt med større enheder. Men problemet med de større kommuner er, at det kan blive mindre gennemskuelig for borgerne, og at mange beslutninger, der vedrører borgernes forhold, vil blive truffet længere væk fra borgerne end nødvendigt.

Aage Frandsen
Gruppeformand (SF)

Men hvis man bevæger sig rundt i Danmark er det straks sværere at tegne et Danmarkskort over en enkelt formel.

En del af argumentationen for større kommuner er bl.a., at flere opgaver skal placeres i kommunerne, hvorved amtskommunerne evt. kunne tømmes for opgaver og måske endda blive overflødiggjort. Men hvis man i stedet som kriterier for en kommunalreform har forskellige krav som nærhed, helhed decentralisering, gennemskuelighed, faglighed og retssikkerhed kunne det være, at man nåede frem til en anden konklusion end, at alle kommuner som skal være på mindst 20.000 eller 30.000 indbyggere.

Danskernes ønsker
Afgørende i den forbindelse er selvfølgelig, hvad befolkningen rundt omkring i Danmark ønsker. Ønsker danskerne under alle omstændigheder større kommuner?

Hvad opnår man ved store kommuner, og hvad forsvinder ved store kommuner. Den mindste kommune i Århus Amt er Samsø kommune med godt 4.000 indbyggere. Ud fra en skrivebordsbetragtning skal Samsø kommune ikke overleve som selvstændig kommune.

Mest nærliggende vil det være, at Samsø blev en del af Odder kommune. Det kan godt være, at fagligheden og retssikkerheden i den kommunale forvaltning ville blive øget, men hvad med som nærheden, helheden og gennemskueligheden.

Under alle omstændigheder ville en sådan struktur forudsætte, at der inden for en sådan kommune ville blive oprettet lokalråd med væsentlige beføjelser. Lokalråd, der under alle omstændigheder burde etableres flere steder i de store kommuner. Ligesom institutionsbestyrelser burde tillægges flere beføjelser i en række tilfælde.

Det er muligt, at der andre steder i Århus Amt vil kunne etableres større kommuner, hvor nærhed, helhed og gennemskuelighed fuldt ud er sikret, bl.a. fordi nogle af de nuværende kommunegrænser måske ikke er de mest oplagte ud fra en helhedsbetragtning. Uanset at det ikke altid er tilfældet i dag, må det være vigtigt, at der er en hovedby og et centrum i en kommune, for at en kommune skal kunne udgøre en helhed.

Det kan være fornuftigt med en kommunalreform, og det kan være fornuftigt, at kommuner og amtskommuner bliver større, men det kan ikke være det allervigtigste, at alle kommuner som minimum får en bestemt størrelse. Retssikkerhed og faglighed vil måske alligevel kunne sikres, f.eks. ved at ikke alt for mange opgave placeres i kommunerne men i amtskommunerne.

Hvis en forudsætning for kommuner på 20.000 eller 30.000 indbyggere som minimum er en række tvangssammenlægninger, som resulterer i en række kommuner, hvor der reelt ikke er nogen sammenhængskraft, er det givetvis at foretrække kommuner af forskellig størrelse.

Besluttes af Folketinget
En kommunalreform skal besluttes af Folketinget. Men det skal ske på baggrund af ønsker og behov, som findes lokalt. Det skal ikke ske ud fra forskellige skrivebordstegninger, som det kan være let at lave, hvis man ikke kender til lokale forhold, men som det ikke er rigtigt at bygge på.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Aage Frandsen

Fhv. MF, gruppeformand og præsidiemedlem (SF), forfatter
cand.mag. i samfundsfag og historie (Aarhus Uni. 1971)

0:000:00