Ulrik Beck er ansat som tænketanken Krakas nye cheføkonom.
Det skriver Kraka i et opslag på LinkedIn.
“I Kraka har vi med vores nye cheføkonom, Ulrik Beck, rustet os på allerbedste vis til at knække de bagvedliggende regnestykker, til at analysere muligheder og konsekvenser og til at bringe ny viden ind i diskussionerne af de politiske forslag,” står der i opslaget.
Selv kalder Ulrik Beck stillingen for et drømmejob i et opslag på LinkedIn.
“Jeg glæder mig helt utroligt meget til at komme i gang med arbejdet, sætte mit præg på analyser og formidling og komme ned i detaljen med de mange spændende projekter, som allerede ligger i pipelinen,” skriver han.
Ulrik Bek kommer fra en stilling som chefkonsulent for DREAM, der er en forkortelse for forskningsinstituttet The Danish Institute for Economic Modelling and Forecasting. Tidligere har han blandt andet været ansat som ekstern lektor i økonomi ved Københavns Universitet og ansat ved Det Økonomiske Råd.
Ulrik Beck er uddannet ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- Støjberg og Vanopslagh nedtoner stridigheder med V: "Vi har ét ultimativt krav, og det er en blå statsminister"
- Holstein gør status på 50 dages regeringsforhandlinger og ser "nul procent" chance for en blå regering






































