Formand for Kristendemokraterne, Stig Grenov, har fået ny opstillingskreds. Han skal nu være partiets spydspids i en indsats for at erobre flere vælgere i hovedstadsområdet.
"Ideen er at hente flere vælgere i København. Vi er stærkt placeret i det vestjyske og på Bornholm. Nu vil vi se, om vi ikke også kan få mere synlighed ved at opstille partiformanden i København," oplyser presseansvarlig Anne Grønlund.
I snart 50 år har partiet stået stærkt i især Vestjylland, og ved seneste kommunalvalg opnåede partiets borgmesterkandidat i Ringkøbing-Skjern, Kristian Andersen, 3.617 stemmer og vandt med mange længder over både Socialdemokratiets og Venstres spidskandidater.
Ved folketingsvalget i 2015 havde partiet håbet på et mandat fra Vestjylland, men partiet opnåede ikke valg. I partiet er der imidlertid tiltro til, at den erfarne politiker og skolelærer kan brænde igennem i hovedstaden.
"Stig Grenov gør det så godt, så vi tror på, at det er muligt at få et nyt image," siger Anne Grønlund.
Stig Grenov har været formand for Kristendemokraterne siden 2012 og bor i Hørsholm. Onsdag 19. september holder Kristendemokraterne i Københavns Storkreds generalforsamling og opstillingsmøde for kandidater til Folketinget.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- Støjberg og Vanopslagh nedtoner stridigheder med V: "Vi har ét ultimativt krav, og det er en blå statsminister"
- Holstein gør status på 50 dages regeringsforhandlinger og ser "nul procent" chance for en blå regering






































