Det er med sorg, at jeg har modtaget meddelelsen om, at tidligere statsminister Anker Jørgensen er død.
Anker Jørgensen gik fra et liv som lagerarbejder til landets højeste embede. Det siger noget om det unikke ved vores samfund. Et samfund, han som modstandsmand, forbundsformand, folketingspolitiker og statsminister satte store aftryk på igennem sit lange virke.
Det siger uendelig meget mere om Ankers Jørgensens menneskelige kvaliteter, at han blev så folkekær. Både i sin tid som statsminister i en svær i periode i Danmarkshistorien, men også i årene derefter. Danmark har mistet en personlighed, som vi alle holdt af og respekterede på tværs af partiskel.
Man skulle ikke være sammen med Anker Jørgensen længe for at mærke hans lune gemyt og uhøjtidelige måde at være på.
Jeg mødte sidst Anker Jørgensen en sommerdag for et par år siden. Selvom alderen havde sat sine spor, stod erindringerne om hans tid som statsminister stadig meget klart for ham, og vi fik en ligefrem snak om både politik og den barndom og ungdom, der lagde fundamentet for mennesket og politikeren Anker Jørgensen.
Vi er mange, der vil savne Anker.
Ære være Anker Jørgensens minde.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen

































