Om  
Mieke Bak

Alternativet finder ny politisk chef i Klimaministeriet

Souschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bliver politisk chef i Alternativets sekretariat.

Alternativets sekretariat får ny politisk chef.
Alternativets sekretariat får ny politisk chef.Foto: Alternativet
Lærke Møller Hansen

Alternativet ansætter Mieke Bak som ny politisk chef til partiets sekretariat på Christiansborg, der skal bruge sine rådgivningskompetencer inden for energi og klima.

”Den grønne omstilling er den vigtigste opgave i vores samtid. Derfor ser jeg meget frem til at blive en del af Alternativets dygtige og engagerede hold og bidrage til at føre den bæredygtige vision ud i livet,” udtaler Mieke Bak i en pressemeddelelse på Alternativets hjemmeside.

Mieke Bak kender om nogen til Alternativets mærkesag klima.

Hun kommer nemlig fra en stilling som souschef i Kontor for Data og Klimaadfærd i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Departement og har arbejdet med klima- og energipolitik i mere end 15 år.

LinkedIn takker hun sine gamle kollegaer:

”Tak til dygtige, engagerede og søde kolleger i KEFM og ENS. Det har været en meget stor glæde at samarbejde med jer om de meningsfulde opgaver.”

Mark Desholm, sekretariatschef for Alternativet, mener, at hun har de helt rette leder- og rådgivningskompetencer.

”Vi glæder os til, at Mieke bliver en del af vores sekretariat på Christiansborg, hvor hendes rådgivnings-kompetencer inden for klima og energi og generelle ledererfaring helt sikkert vil blive et kæmpe aktiv for Alternativets parlamentariske arbejde fremadrettet – ja vi glæder os bare vildt meget til samarbejdet,” skriver han på Alternativets hjemmeside.

Mieke Bak er uddannet energiplanlægger fra Roskilde Universitet (RUC) og har desuden en diplomuddannelse i strategisk kommunikation.

Hun tiltræder sin nye rolle 1. marts.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mieke Bak

Politisk chef i Alternativets sekretariat på Christiansborg
cand.tecn.soc. (RUC) og diplomuddannelse i Corporate communication (DMJX)

0:000:00