Det er med stor sorg, at jeg modtog nyheden om John Winthers bortgang. John Winther var gennem 23 år borgmester på Frederiksberg. Dermed blev denne Mr. Frederiksberg en af de længst siddende borgmestre hér i landet.
John Winther blev født i 1935 og havde, inden han blev borgmester, en aktiv karriere i det private erhvervsliv. John Winther var kendt over hele landet som den konservative borgmester midt i Hovedstaden. Den "grønne ø i det røde hav", som John Winther yndede at minde os om.
Han stod som eksponent for dét, man kan kalde den Frederiksberg-Konservative tilgang til politik. Klar borgerlig tilgang til økonomistyring, men med et stærkt socialt engagement og internationalt udsyn. En tilgang, som kan mærkes i bybilledet på Frederiksberg i dag, hvor der både er plads til høj og lav.
Den Frederiksberg-Konservative tilgang til det politiske arbejde prægede også hans indsats som næstformand for Det Konservative Folkeparti i 90'erne og som medlem af Folketinget i 70'erne.
John Winther efterlod sig et moderne Frederiksberg. Økonomisk veltrimmet og en helt ny byudvikling med blandt andet metroen, som i den grad har fornyet byen. Det krævede en fast hånd og et stort engagement, hvilket jeg har oplevet utallige gange som ungt medlem af kommunalbestyrelsen.
I 2001 blev han kommandør af Dannebrog. Og efter borgmestertiden fortsatte han utrætteligt sit virke. Både som formand for byens ældreråd og gennem den lokale partiorganisation. Det gjorde han på trods af et svækket helbred gennem de sidste år og sorgen over tabet af sin kære hustru Inger i 2009.
Vore tanker går til John Winthers efterladte børn og børnebørn.
Frederiksberg har mistet en af sine helt store personligheder. Æret være hans minde!
Indsigt
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
Sirið Stenberg58 årI dag
Lagtingsmedlem (Tjóðveldi), Fhv. Landsstyrekvinde for udenrigs- og miljøanliggender, Færøernes Landsstyre
Frank Jensen65 årI dag
Selvstændig rådgiver, formand for Ukrainian Homes for All, fhv. justits- og forskningsminister og MF (S), fhv. S-næstformand, fhv. overborgmester, København
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
































