
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) stiller op til næste folketingsvalg for Moderaterne i København.
Det oplyser Moderaterne i en video på X.
"Når vi kigger omkring os, lande der minder om vores, så er de præget af en helt enormt heftig polarisering. Mens det pågår, arbejder vi sammen i Danmark om at løse nogle af min generations allerallerstørste udfordringer. Det synes jeg er helt enormt vigtigt, og derfor stiller jeg op for Moderaterne til næste folketingsvalg," siger Christina Egelund i videoen.
Og valgkredsen, hun stiller op i, er bestemt.
"Det gør jeg her, hvor jeg bor i Danmarks hovedstad, København, som, synes jeg, er verdens allerdejligste by," siger hun.
Christina Egelund er ikke medlem af Folketinget, men blev hentet ind til posten som uddannelses- og forskningsminister i 2022 af Lars Løkke Rasmussen (M). Her kom hun fra en stilling som særlig politikudvikler i Dansk Industri.
Tidligere har ministeren dog været medlem af Folketinget for Liberal Alliance i 2015-2019. Hun blev valgt i Nordjyllands Storkreds med 3.076 personlige stemmer, mens hun i 2019 fik 2.026 personlige stemmer, hvilket ikke rakte til genvalg.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- Støjberg og Vanopslagh nedtoner stridigheder med V: "Vi har ét ultimativt krav, og det er en blå statsminister"
- Holstein gør status på 50 dages regeringsforhandlinger og ser "nul procent" chance for en blå regering







































