Kultur - det er noget, det offentlige betaler.

Logikken stammer særligt fra skiftende socialdemokratiske regeringer, hvor kultur blev gjort til en del af den statslige opdragelse - teaterture med fagbevægelsen, statslig støtte til statslig kultur og meget andet. Senere har denne særlige logik haft den tragiske konsekvens, at mange private virksomheder holder sig på afstand af at investere i kunst og kultur. For hvorfor bruge penge på noget, som det offentlige nok skal betale...?

Set fra et borgerligt synspunkt er denne logik naturligvis fuldstændig uholdbar og ødelæggende for det private initiativ. Derfor er det også ganske uforståeligt, at logikken har fået ny luft fra en ganske overraskende kant - nemlig Københavns kulturborgmester Martin Geertsen (V), der har rettet en skarp kritik mod regeringens kulturpolitik og besparelser på kulturområdet. (...)

Det største problem for V-borgmesteren er dog selve udgangspunktet: at mere statslig kulturstøtte i sig selv er et succeskriterium, hvilket ellers har været forbeholdt de kulturradikale og tilhængere af såvel skatteforhøjelser som statsfinansieret kultur. Dansk kunst og kultur bliver ikke bedre af flere teatre, flere museer og flere statsstøttede projekter. Den bliver bedre af højere kvalitet, der bør afløse kvantitet som målet for dansk kulturpolitik.

Dansk kunst og kultur bliver ikke bedre af flere teatre, flere museer og flere statsstøttede projekter. Den bliver bedre af højere kvalitet.

Berlingske
Leder

Derfor skal kulturens finanslov for næste år også måles på modet til at prioritere - og ikke på omfanget af den statslige kulturstøtte. (...)

Så få gang i prioriteringerne, både i den statslige kulturkasse og i den kommunale, Geertsen.