
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Løkke kan satse på, at der vil brede sig en lettere panisk stemning efter Brexit, og at vælgerne vil belønne hans pludseligt genfundne EU-begejstring.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget
For første gang i 20 år tegner folketingsvalget i foråret 2019 til at blive et valg, hvor en hel stribe politikområder kappes om vælgernes opmærksomhed. For de enkelte partier bliver det afgørende, hvilke temaer der dominerer selve valgkampen.
I 2001, 2005, 2007 og – til dels – i 2015 var udlændingepolitikken definerende for valgets udfald. Det var det emne, der kunne flytte stemmer mellem blokkene, og ved hvert eneste valg har det været et effektivt våben for blå blok. Krisevalget i 2011 var undtagelsen, hvor økonomien i stedet tog førstepladsen.
I 2019 skiller udlændingepolitikken ikke længere de to statsministerkandidater. Med den nye socialdemokratiske linje står næsten 80 procent af Folketingets mandater bag en strammerkurs, og det er i dag et åbent spørgsmål, om Socialdemokratiet eller Venstre er mest hardcore.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- I Vejle forsøgte Alternativet at slippe sin grønne spændetrøje: "Noget er råddent helt ind i kernen"
- Støjberg og Vanopslagh nedtoner stridigheder med V: "Vi har ét ultimativt krav, og det er en blå statsminister"





































