Nikolaj Steffenauer
Gitte GrønbækLA vrager spidskandidat få måneder før kommunalvalget: "Det kom bag på mig"

Liberal Alliances partitop har besluttet at fjerne Nikolaj Steffenauer som spidskandidat til det kommende kommunalvalg i Kolding.
Det skriver tvSyd.
Liberal Alliance i Kolding har udpeget byrådsmedlem Gitte Grønbæk som ny frontfigur og spidskandidat til kommunalvalget.
"Det kom bag på mig, at de havde truffet den beslutning, og det ærgrer mig, for det er selvfølgelig ikke et ønskescenarie tre måneder før et kommunalvalg, men jeg må respektere beslutningen," siger Liberal Alliances lokalformand i Kolding, Kim Vagtborg Fogtmann, til tvSyd.
Beslutningen om at udskifte spidskandidaten blev truffet af Liberal Alliances forretningsudvalg på Christiansborg. Partiet har ikke oplyst nogen officiel begrundelse for udskiftningen.
"Jeg kan bekræfte, at Nikolaj Steffenauer ikke længere er kandidat for Liberal Alliance, men jeg kan af principielle årsager ikke kommentere på personsager," lyder det fra Jakob Karlsson Rixen, organisationsformand i Liberal Alliance.
Nikolaj Steffenauer har tidligere været organisatorisk landsformand i Liberal Alliance.
TvSyd har forsøgt at få en kommentar fra Nikolaj Steffenauer uden held.
Tidligere på året skiftede Gitte Grønbæk fra Konservative til Liberal Alliance
Kommunalvalget afholdes 18. november 2025.
Omtalte personer
Nyhedsoverblik

Kvinfo: Aldrig har der være flere kvinder i Folketinget, men på de magtfulde poster er det stadig skævt

Folketinget godkender valget efter drama om løsgængers valgbarhed

Søren Gade er genvalgt som formand for Folketinget – Messerschmidt valgt til præsidiet





























