Efter et år ved magten har SVM plukket de lavthængende frugter og undveget de store spørgsmål

For det er tydeligt, at regeringen har lang vej igen, før det 63 sider lange regeringsgrundlag, der blev præsenteret på Marienborg for præcis et år siden, er gennemført til punkt og prikke. Her kom regeringen til verden med en indgangsbøn om, at man var sat i verden for at tage livtag med de store og svære problemer, og at man ikke længere ville lade sig diktere af besværlige yderfløje eller dårlige meningsmålinger:

Nu var det tid til at lave reformer, der fremtidssikrede velfærden og gjorde den grønne omstilling til virkelighed, lød rationalet.

Og ud fra den målestok har regeringen endnu ikke bevist sit værd, lyder det fra Esben Schjørring:

"Samlet set har regeringen ikke bekræftet sin selvopfattelse, som den blev præsenteret for et år siden. I stedet ligner SVM-regeringen på sin resultatliste en almindelig dansk regering fra de seneste 40 år. Man laver arbejdsudbudsreformer og reagerer sikkerhedspolitisk på forandringerne i geopolitikken," siger han.

Regeringen går et vanskeligt år i møde

Esben Schjørring
Politisk redaktør på Altinget

Carsten Jensen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Her forsker han i valgløfter og regeringsprogrammer.

I hans øjne har SVM-regeringen på sit første år "nået meget", selvom det ikke nødvendigvis er opfattelsen blandt vælgerne.

"Det er jo en regering, der er i proces. Det synes jeg, at man skal man give den," siger han.

Ligesom Esben Schjørring mener han dog ikke, at regeringen har ageret markant anderledes sammenlignet med "normale" regeringer.

"Det er svært at sige, fordi nogle af de store ting ikke er kommet endnu. Men jeg synes ikke, at man kan se, at det er en bred regering ud fra de ting, der er gennemført og ikke er gennemført," siger han. 

Christian Rabjerg Madsen, der politisk ordfører i Socialdemokratiet, er dog "ekstremt tilfreds" med antallet af punkter fra regeringsgrundlaget, som regeringen har indfriet i sit første år.

"Et regeringsgrundlag er jo ikke noget, man skal indfri på et år. Det er vel som minimum noget, man kan indfri over en regeringsperiode. Jeg synes, man kan kendetegne regeringen ved, at vi er dem, der får tingene gjort, imens andre snakker. Vi dem, der handler på de største udfordringer, vi har," siger han. 

Du kan læse et længere interview med Christian Rabjerg Madsen i bunden af artiklen.

Kontanthjælpen er taget af bordet

Altingets kortlægning viser, at regeringen især er nået langt med store del af den bebudede uddannelsespolitik.

Mest markant er universitetsreformen, der sikrer, at flere studerende fremover skal tage en såkaldt erhvervskandidat, der er kortere end de nuværende toårige.

Reformens provenu er som lovet blevet brugt på at styrke erhvervsskolerne og folkeskolerne, der – ifølge et nyt udspil fra regeringen – skal sættes mere fri og have et større fokus på praktiske færdigheder. Der er også lagt op til, at skolerne permanent kan erstatte understøttende undervisning med kortere dage.

Ifølge Esben Schjørring er netop uddannelsespolitikken vigtig at hæfte sig ved. I hans øjne er det nemlig alene her, at regeringens overordnede fortælling er blevet til virkelighed.

"Det havde ikke været muligt inden for blokpolitikkens regime. Det er en reform, der er drevet af Socialdemokratiets stærkeste ideologer, så det er også udtryk for, at SVM-regeringen er en socialdemokratisk ledet regering. Al retorikken om arbejdsfællesskab til trods," siger han.

Regeringen har også vedtaget en bred aftale om fremtidens kontanthjælpssystem med en dertilhørende arbejdspligt for indvandrere med et stort integrationsbehov.

"Man kunne måske sige, at kontanthjælpsreformen udgør et mindre omfattende, borgerligt modsvar. Men Socialdemokratiet havde efter reformen svært ved at få armene ned over, at det spørgsmål nu er taget af bordet," siger Esben Schjørring.

Store bededag afskaffet og flere penge til Forsvaret

På samme måde har regeringen – blandt andet ved afskaffelsen af store bededag – fundet 19.500 ud af de lovede 45.000 i ekstra fuldtidsbeskæftigelse, ligesom der er blevet afsat 4,5 ekstra milliarder til, at Danmark allerede i 2030 lever op til forpligtigelserne i Nato og bruger to procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.

Der er tillige blevet indgået en aftale om et skatteudspil, som vil sænke skatterne for ti milliarder kroner og skønnes at øge arbejdsudbuddet med 5.300 personer i 2030.

Blandt regeringens vigtigste resultater kan man også nævne trepartaftalen, der sikrer bedre muligheder for deltid og højere løn til sygeplejersker, fængselsbetjente, sosu'er og pædagoger samt en 2030-plan med 19 ekstra milliarder fra det økonomiske råderum til borgernær velfærd.

Regeringen har også vedtaget en ny flyafgift med SF og Enhedslisten. Den skal sikre penge til en forhøjet ældrecheck og grøn indenrigsflyvning i 2030, og lavet aftaler med skiftende flertal i Folketinget om blandt andet forebyggelse, domstolenes økonomi, de danske have, minivandområder, boringsnære beskyttelsesområder, arbejdsmiljø, skattevæsenet, rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, bandekriminalitet, demokratiske virksomheder og digital fritagelse for ældre og udsatte.

Skillelinjerne er ophævet

Altingets politiske redaktør anerkender, at det lyder af meget, når man opremser det hele. Men i hans øjne er det regeringens egen skyld, at de konkrete politiske resultater ikke afspejler sig i målingerne, der er historisk dårlige.

"Regeringen har ophævet de skillelinjer, vælgerne og medierne normalt orienterer sig efter. Den har sit flertal på plads, og derfor er fortællingen om dansk politik udvisket. I stedet for den politiske substans har vi i medierne haft meget fokus på proces, især på sammenstødene mellem opposition og regering," siger Esben Schjørring med henvisning til de ophidsede diskussioner om store bededag og senest fejderne om FE-undersøgelsen og koranloven.

Carsten Jensens overordnede indtryk er, at regeringen primært har koncentreret sig om at plukke "de lavthængende frugter".

"Men det er vigtigt, at man ikke forveksler volumen med vigtig politik," tilføjer professoren. 

Den offentlige sektor er ikke blevet sat fri

Listen over bebudede tiltag, som regeringen endnu har til gode at levere på, er tilsvarende lang.

Mest markant er manglen på fremlagt og gennemført politik, når det kommer til frisættelsen og moderniseringen af den offentlige sektor.

I regeringsgrundlagets præambel står der blandt andet, at regeringen "ønsker at gå fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund med meget mere lokal frihed og forandringskraft".

Under afsnittet om "frisættelse" lover regeringen blandt andet at styrke "det frie valg uden øget bureaukrati", udvise "større tillid til medarbejdere" og sikre, at "kun afgørende ting skal dokumenteres."

Hvordan alt dette skal realiseres i virkelighedens verden, er dog fortsat et helt åbent spørgsmål. I første omgang lovede regeringen, at der ville komme et udspil om frisættelse af ældreplejen og en ny ældrelov i løbet af efteråret. Men det er nu udskudt til næste år.

Jobcentrene er endnu ikke nedlagt

Billedet er det samme, når man kaster et blik på hele beskæftigelsesindsatsen, som regeringen har lovet af "forny". Regeringen har nemlig endnu ikke præsenteret et konkret udspil, der svarer på, hvordan den vil "nedlægge jobcentrene" og "øge frihed til kommuner i forhold til beskæftigelsesindsatsen".

Samme mønster ses på sundhedsområdet, hvor ministeren har nedsat en strukturkommission, der skal komme med forslag til indretningen af fremtidens sundhedsvæsen. Den skal efter planen aflevere sin rapport i 2024. Den lovede sundhedsfond, der "skal sikre midler til modernisering og digitalisering" har heller ikke set dagens lys.

Regeringen har desuden lovet en ny "fuldt finansieret" tiårsplan for psykiatrien. Den kommer – ifølge 2030-planen – i andet halvår af 2024. Der mangler også at blive udarbejdet strategier for "life-science" og "personlig medicin".

2025-mål og klimaafgift på landbrug er udskudt

Også på de grønne områder har regeringen fortsat langt igen, før de store løfter fra Marienborg kan siges at være indfriet.

Tidligere på ugen blev der ganske vist indgået en bred politisk aftale, der skal sætte fart på udbygningen af større energiparker på land.

Men omvendt har regeringen endnu ikke fremrykket målet om klimaneutralitet fra 2050 til 2045, ligesom der endnu ikke er sat et nyt mål om 110 procents CO2-reduktion i 2050.

Regeringen har også endnu til gode at foreslå et ambitiøst reduktionsmål for 2035.

Jeg synes ikke, at man kan se, at det er en bred regering ud fra de ting, der er gennemført og ikke er gennemført

Carsten Jensen
Professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

I forhold til de allerede gældende klimamål er der også opstået problemer. En række af partierne bag klimaloven har truet med at forlade forhandlingerne om reduktionsmålet for 2025, da regeringens udspil – i deres øjne – mangler ambitioner. Klimarådet har tidligere fremført en lignende kritik, og derfor er forhandlingerne nu udskudt og flyttet over i Finansministeriet.

Til gengæld har regeringen – som lovet – fremlagt et udspil en national klimatilpasningshandlingsplan. Den er dog ikke færdigforhandlet med Folketinget. Der er heller ikke kommet nogen "udbygningsplan" for elnettet.

Regeringen afventer også fortsat anbefalingerne fra den ekspertgruppe, der skal danne grundlag for den bebudede klimaafgift på landbruget. Den er senest blevet udskudt til februar.

Ambitionen om et nyt "visionspartnerskab" med de relevante aktører på fødevareområdet er droppet til fordel for en såkaldt "grøn trepart".

På miljøområdet ser man et lignende billede. Udover at fremlægge en ny skovplan mangler regeringen at indføre en samlet lov om natur og biodiversitet, en plasthandlingsplan, en råstofplan og en højere afgift på urenset spildevand.

Har regeringen mistet sit momentum?

"Der er helt åbenlyst store "historiske" spørgsmål, regeringen har undveget," mener Esben Schjørring, der uddyber:

"På klimapolitikken, hvor især CO2-afgiften på landbruget er den berømte dåse, man sparker ned ad vejen. Hele frisættelsesdagsordenen, som skulle skydes i gang på ældreområdet. Her har kilder i regeringen selv beskrevet det, der var på programmet som tyndt, og det er jo også blevet udsat til næste år. Og der er heller ikke sket noget på sundhedsreformen endnu," siger Altingets politiske redaktør.

Ifølge Esben Schjørring er det et åbent spørgsmål, om regeringen har mistet sit "momentum" allerede på det første år, hvor især slaget om store bededag har haft en effekt.

Det blev tydeligt, da regeringen – klog af skade – valgte at droppe den bebudede afskaffelse af seniorpensionen.

I hans øjne afhænger muligheden for at lykkedes af især to ting.

For det første er Mette Frederiksens personlige investering i regeringens fortsatte liv og politik altafgørende.

"Næste forår begynder den helt store diskussion om topstillingerne i Nato og EU, men Mette Frederiksen kan ikke én gang til lade diskussionen om hendes efterfølger komme ud af kontrol, hvis regeringen samtidig skal være stærk og drivende i et skelsættende reformarbejde."

For det andet og lige så afgørende er det for regeringen, at Venstre genvinder terræn i meningsmålingerne, lyder det:

"Venstre skal mindst op på valgresultatet fra sidste folketingsvalg i løbet af foråret, hvis regeringen skal få momentum. Et dårligt europaparlamentsvalg for Venstre til juni vil tænde op under de stemmer, der mener, at regeringssamarbejdet er et problem," siger han og fastslår:

"Regeringen går et vanskeligt år i møde."