Ritt Bjerregaard har selv prøvet en SV-regering: Løkkes forslag er ren desperation

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) smed en veritabel bombe op til bededagsferien, da han torsdag i en ny samtalebog selv gjorde sig til fortaler for en SV-regering efter folketingsvalget 5. juni.

”Der er for mig ingen tvivl om, at det er et rigtigt forslag. Meget politik laves allerede inde på midten i dag,” som han siger i 'Befrielsens øjeblik', som bogen er betitlet.

Men den idé hældes fuldstændigt af brættet af Ritt Bjerregaard (S), der selv sad som minister i den SV-regering, der sad fra 1978-1979 med Anker Jørgensen (S) som statsminister. Hun kalder Løkke Rasmussen for desperat.

”Det er en desperat handling fra Lars Løkke Rasmussen. Han går mod et stort nederlag, og han har ingen idé om, hvad han så skal lave,” siger Ritt Bjerregaard, der var undervisningsminister i SV-regeringen.

Anders Fogh Rasmussen havde en plan for sin exit fra dansk politik. Løkke Rasmussen har ingenting. Men måske kunne han blive EU-kommissær, hvis der kom en SV-regering.

Ritt Bjerregaard

”Anders Fogh Rasmussen havde en plan for sin exit fra dansk politik, og både Poul Nyrup Rasmussen og Poul Schlüter stillede op til Europa-Parlamentet. Løkke Rasmussen har ingenting. Men måske kunne han blive EU-kommissær, hvis der kom en SV-regering.”

Det er sådan, du læser det, når han i bogen siger, at hans person ikke skal stå i vejen for en SV-regering?

”Ja, det er et signal til Mette Frederiksen.”

”Du er en skid”
SV-regeringen fra 1978-1979 kom i stand i kølvandet af dyb økonomiske krise efter 1960'ernes eksplosive vækstrater og det store parlamentariske opbrud i 1973, hvor Folketinget gik fra fem til ti partier.

I et kaotisk Folketing med Fremskridtspartiet, CD og DKP – og senere VS – havde såvel smalle Venstre-regeringer som socialdemokratiske regeringer frem til 1978 uden held forsøgt at gribe ind over for stigende inflation, arbejdsløshed og voksende statsgæld.

Det fik Socialdemokratiets Anker Jørgensen og Venstres daværende leder Henning Christophersen til at indgå SV-regeringen i sensommeren 1978. Umiddelbart var tanken god, forklarer Bjerregaard.

”Ja, det mener jeg. Anker havde opbrugt alle muligheder i Folketinget for at lave forlig. Og Venstre havde fået Henning Christophersen som leder – han var en meget pragmatisk og fornuftig mand. På det rent personlige plan så det ud til, at han og Anker ville kunne få det til at fungere.”

Men hvad der så godt ud på papiret og inde på Christiansborg, mødte enorm modstand i fagbevægelsen.

LO-leder Thomas Nielsen stod for en sidenhen berømt forside på Ekstra Bladet, hvor han kaldte Anker Jørgensen for ”en skid” på grund af SV-regeringen. Og internt i den socialdemokratiske folketingsgruppe blev man splittet for og imod regeringssamarbejdet med Venstre.

Det pustede til mistilliden mellem partierne, og man udviklede et system, hvor den siddende minister fra et parti skulle konsultere en slags skyggeminister fra det andet.

”Det hed en kontaktminister, men vi kaldte det en kontrolminister, fordi man ikke måtte lægge noget frem uden enighed med modparten i det andet parti,” erindrer Bjerregaard.

”Det gjorde regeringsarbejdet enormt tungt, og det udsendte et signal om mistillid.”

I eftertiden er alle blevet enige om, at SV-regeringen var en fiasko. Deler du den beskrivelse i dag?

”Ja. Idéen var rigtig, men endte med at være en fiasko på grund de modsætninger, der var fra starten, ikke blev løst.”

Mette Frederiksen har ingen interesse i SV-regering
Og det er netop problemet med de indre modsætninger, Bjerregaard ikke mener, Løkke Rasmussen som statsminister selv har evnet at håndtere.

”Hvis man iagttager konflikten med Liberal Alliance, efter de kom i regering – hvordan er det gået med det samarbejde? Ikke godt. Det spilles ud for fuld kraft nu med Venstres velfærdsløfte. En regering med flere partier kræver, at alle føler sig hørt og får indflydelse. Det er ikke noget, der tyder på, at Løkke Rasmussen har haft en heldig hånd med det. Og Mette Frederiksen har ingen interesse i en SV-regering.”

S og V stemmer sammen om langt de fleste forslag. Hvorfor er det ikke et godt argument for en SV-regering?

”Det interessante i de sidste folketingssamlinger er alt det, der aldrig kom til afstemning, fordi S sammen med DF blokerede det. I alle folketingssamlinger er der flertal for det meste, fordi der altid er en del helt ukontroversielle love, der af den ene eller den anden grund skal igennem. Derfor ser det anderledes ud, end det er, når man vurderer det politisk.”

Med dit kendskab til Socialdemokratiet – hvad tror du så, svaret fra Mette Frederiksen bliver?

”Det vil klart være, at hun satser på en socialdemokratisk mindretalsregering. Ja, det vil være besværligt, men den vil være langt mere manøvredygtig.”

Ét er Løkke Rasmussen – der er jo andre, der spekulerer over, om en SV-regering ville være en god idé. Hvis det er så usandsynligt, hvorfor dukker det så op til overfladen igen og igen?

”Det er en borgmesteridé. De opererer jo med brede samarbejde i deres kommuner. Lige nu er det så Venstre-ministre, der leger med idéen. Men der er stor forskel på at være borgmester og være en regering. Sagerne er meget større, og der er hele forholdet til EU. Man kan ikke bare snakke sig til rette over en middag efter et byrådsmøde.”