Sænk spærregrænsen

Hvis en gruppe har stemmer nok til et mandat, hvorfor skulle de så ikke få det mandat i Folketinget, spørger professor Jørgen Elklit, Statskundskab Århus Universitet.
I det seneste nummer af fagtidskriftet Politica, peger han på at bredden i det danske folkestyre kunne øges ved at sænke spærregrænsen fra de nuværende 2% og ned til hvad der svarer til et mandat, altså omkring en halv procent.
-Det jeg foreslår til overvejelse hos politikerne er, at hvis en eller anden gruppe har stemmer nok til et mandat, hvorfor skulle de så ikke kunne få et mandat. Det ville også svare til det krav, der er med underskrifterne for opstilling til valget, nemlig én 175 del af stemmerne sidste gang (ca. 19.000 stemmer). Det ville være en mere rimelig grænse, end den relativ arbitrære regel man har nu, siger Jørgen Elklit.

Små partier går tabt
Partier og bevægelser der ønsker at kæmpe for deres synspunkter i Folketinget skal i dag kunne præsentere omkring 19. 000 underskrifter fra såkaldt stillere, inden der kan opnås opstillingsret på stemmesedlen. Det er der i øjeblikket, 32 større eller mindre grupperinger der forsøger ifølge Indenrigsministeriets oplysninger. Senest har Fremskridtspartiet indrykket en annonce i et kupon-hæfte, hvor der lokkes med en flaske vin til gengæld for en underskrift. Ved selve valget skal partiet dog opnå minimum to procent af stemmerne for at komme ind i Folketinget, det svarer til ca. fire gange så mange stemmer som kravet om underskrifter.
- Min grundholdning er, at hvis der er nogle synspunkter, der kan samle de stemmer, der svarer til et mandat, hvorfor skulle vi så holde dem ude fra Folketinget. Lad de synspunkter der er i befolkningen komme til orde, med den indflydelse de nu har. Indflydelsen ville naturligvis være beskeden, men bedre i Folketinget end andre steder, siger Jørgen Elklit.

Partierne vil hellere hæve end sænke
Blandt de politiske partier har debatten mere gået i retning af at hæve spærre grænsen end at sænke den. Argumentet er at de mange små partier svækker stabiliteten og folkestyrets effektivitet.
- Læg mærke til hvor det synspunkt kommer fra. Det kommer fra de store partier og problemet er jo, hvor skal man så lægge grænsen. Skal man så højt op, at alle midterpartierne ryger ud?. Skal den være 8 procent for eksempel? Kravet om at hæve grænsen kommer typisk fra Venstre eller Socialdemokratiet fordi det ville lukke nogle konkurrenter ude, siger Jørgen Elklit. Han mener ikke erfaringerne viser, at det er de små partier der skaber problemerne i Folketinget.
- De er i mange tilfælde interesseret i et fornuftigt samarbejde i Folketinget. Derfor synes jeg ikke, man skal afvise det af den grund. Det er spørgsmålet om en afspejling af samfundet i modsætning til en eller anden effektivitets-målsætning. Men der skal jo alligevel laves kompromisser hele tiden, så jeg tror ikke effektiviteten vil blive påvirket så meget, siger han.

Små partier har stor betydning
Den opfattelse deles af et af Folketingets mindste partier. Kristeligt Folkepartis leder Jann Sjursen. Han mener, at de små partier har en meget vigtig funktion på Christiansborg.
-De små partier har en stor betydning i Folketinget. De er ofte det bærende element i det samarbejdende folkestyre. Det er de små partier som repræsenterer bredden i samarbejdet, siger Jann Sjursen.