Marco Damgaard
Thomas Gyldal PetersenSkoleleder bliver ny borgmester i Herlev

Kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune har valgt Marco Damgaard (S) som ny borgmester.
Det oplyser Herlev Kommune i en pressemeddelelse.
"Herlev har været inde i en rivende udvikling. Vi har fået flere borgere til byen, og det har været nødvendigt for at fremtidssikre økonomien og give os råd til velfærd. For mig handler opgaven nu om at være der for dem, der bor i Herlev. Vi skal styrke vores by, så det er et godt sted at bo og leve for byens borgere. Vi skal værne om, at alle borgere kan se sig selv i byens udvikling,” lyder det fra Marco Damgaard.
Borgmesterskiftet sker efter Thomas Gyldal Petersen (S) annoncerede, at han stopper som borgmester i kommunen ved årsskiftet.
Marco Damgaard er skoleleder på Tingbjerg Skole og Fritid, og han har været byrådsmedlem siden 2018. I den indeværende valgperiode er han formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Herlev Kommune.
Han optræder desuden hyppigt i skoledebatten, blandt andet i Altingets spalter.
Den nye borgmester tiltræder 2. januar 2025, og han har allerede udset sig sit første gøremål i den nye rolle.
”Jeg har boet i Herlev størstedelen af mit liv, så jeg kender byen rigtig godt, og der er sket rigtig meget de seneste år. En af mine første og vigtigste opgaver bliver at komme ud og have samtaler om det fællesskab, vi har i byen. Jeg glæder mig til at lytte og have gode drøftelser med herlevborgerne,” siger Marco Damgaard.
Marco Damgaard er uddannet lærer fra Blaagaard Seminarium.
Indsigt
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- L 1 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)Fremsat
- B 7 Minimumsstraf for besiddelse, udbredelse og produktion af seksuelt overgrebsmateriale med mindreårige (Justitsministeriet)Fremsat
- Værdikrigeren Halime Oguz' farvel til SF rummer en kompleks historie
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Mette Frederiksen drømte aldrig om en rød regering. Derfor får vi nok en midterregering igen
- I Vejle forsøgte Alternativet at slippe sin grønne spændetrøje: "Noget er råddent helt ind i kernen"
- Støjberg og Vanopslagh nedtoner stridigheder med V: "Vi har ét ultimativt krav, og det er en blå statsminister"







































